GFS Ørestad får ny sekretariatsleder

pia vannacci elnif GFS1. juni 2021 er Pia Vannacci Elnif tiltrådt som sekretariatsleder i GFS Ørestad, som repræsenterer alle grundejerforeningerne i Ørestad.

Sammen med resten af grundejerforeningssekretariatet skal hun betjene foreningernes bestyrelser og varetage bydelsdriften og videreudviklingen af Ørestads byrum, parker, pladser, kanaler og private fællesveje.

”For mig er det en unik mulighed at få lov til at arbejde med bæredygtig byudvikling og bestyrelsesbetjening i en del af København, hvor der sker så meget inden for bynatur, kultur og byliv. Jeg glæder mig helt vildt til sammen med resten af det dygtige sekretariat at videreudvikle Ørestads fællesarealer og være med til at sikre den grønne omstilling af driften,” siger Pia Vannacci Elnif.

Pia Vannacci Elnif er uddannet cand.mag. i retorik med økonomi som tilvalgsfag og kommer senest fra en stilling som teamleder i Banedanmarks kommunikationsafdeling, hvor hun blandt andet har haft ansvar for borgerdialog og strategisk kommunikation.

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk