Beboergruppe tæt på at redde naturperle

store hoej soe fugleskjul andreaskirkeskovEn særdelses aktiv beboergruppe er tæt på at lykkes med deres ønske om  genetablering af fugleskjul og gangbro ved Store Høj Sø på Kalvebod Fælled.

En indsaming har nået over 30.000 kroner, og Realdaniafonden Underværker' ser positivt på gruppens ansøgning om støtte.

"Alt er nu på plads til vores ansøgning til Realdania-Underværker. Tak for jeres støtte og samarbejde! Det gik ret stærkt!"
Sådan skrev Nick Vikander for et par dage siden på facebookgruppen 'Beboergruppe - genetableringen af gangbroerne og fugleskjulet Store Høj Sø' - som p.t. har 174 medlemmer. Gruppen ønsker at genetablere fugleskjul og gangbroer ved Store Høj Sø i udkanten af Kalvebod Fælled på Amager. 

De 500 likes, som var krævet på Underværkers hjemmeside - også kommet i hus.
"Hvis projektet udpeges, vil vi straks formalisere vores arbejde ved at danne en forening for at udføre projektet i samarbejde med Naturstyrelsen. Naturstyrelsen har forpligtet sig, efter en istandsættelse, til at stå for den løbende vedligeholdelse i 10 år," skriver beboergruppen.

Indsamling fortsætter
Samtidig har en indsamling blandt almindelige bogere skaffet omkring 30.000 kroner til en genetablering, som vil koste i omegnen af 500.000 kroner. Målet er 100.000 kr. inden 1. maj, som er den dato hvor Naturstyrelsen kræver en tilbagemelding. Gruppen har også fået lavet en drone-video af området. De har også haft en dialog med Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Friluftsrådet, og Amager Vest Lokaludvalg, for at prøve at finde en løsning for Store Høj.

Ingen ville hjælpe
Anlægget er forfaldent og står til at blive revet ned af Naturstyrelsen om kort tid. 
Men hverken kommune, stat eller Naturpark Amager samarbejdet kan eller vil støtte sagen. Naturstyrelsen har ikke økonomi til at bygge anlægget op igen. København Kommune kan ikke give støtte til projekter som ligger på statslig grund. Og Naturpark Amager - som er et fælleskommunalt samarbejde - har modtaget fornsmidler på næsten 100 mio. kroner. Men  de er budet til et stort projekt der skal skabe nye indgange og publikumsfaciliteter i naturparken. 
”Det er lidt absurd at vi er nødt til at samle ind til at reparere et offentligt anlæg i Naturpark Amager. Københavns Kommune siger, at de ikke må hjælpe, fordi de ikke ejer anlægget ved Store Høj. Samtidig vil kommunen bruge millioner af kroner til nye anlægsprojekter som en del af Naturpark Amager samarbejdet, hvor en store del alligevel ikke kan gennemføres, efter afslaget fra Fredningsnævnet i 2020,” siger Nick Vikander. 

Underskrifter til politikerne
Broerne og skjulet ved Store Høj bruges af lokale børnefamilier, men også daginstitutioner, fugleinteresserede og mange andre besøgende til Naturpark Amager. I marts afleverede gruppen en underskriftindsamling med over 250 navne til politikere i Københavns Borgerrepræsentation, med opfordringen til at støtte genetableringen af anlægget. Og kommentarer fra borgere, der har underskrevet bekræfter det store ønske. En af underskriverne fortæller:
”Jeg er biolog, og alle, unge som gamle, jeg har haft med derude, var helt overvældede og fascinerede af stedet. Lignende steder findes andre steder i Danmark, men IKKE i Københavnsområdet. Det MÅ og SKAL bevares!!!”

Link til den offentlige indsamling på Samlind.dk

Link til underskriftindsamlingen

Link til drone-video af Store Høj

Kommunen kan ikke hjælpe med stibroer på Store Høj Sø
Borgergruppe kæmper for Store Høj Sø
Store Høj Sø mister gangbroer og fugleskjul

DEBAT:

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk