• Redaktionen
  • Kultur

Daft Punk, Brexit, James Bond og Grev Gris har noget til fælles

brian iskov jamesbondI september kan man på bibliteket bliver klogere på Brexit, Daft Punk, James Bond og Grev Gris.

Ørestad Biblitek starter efterårssæsonen med tre foredrag og en børneteaterforestilling i september måned. TV-journalist Kim Bildsøe kommer og fortæller om Brexit, musik-eksperten Henrik Milling går tæt på Daft Punk, James Bond nørden Brian Iskov fortæoler om den udødelige James Bond, og så er der børneteater med Peter Holst og Grev Gris.

daft punk millingDaft Punk - Fransk, Forklædt og Forstærket!
9. september kl. 19
Hvordan kan man skabe et image, der fremstår lige så popkonceptuelt indbydende som to Bauknecht vaskemaskiner, og alligevel være et band der er ligeså allemandseje som The Beatles? En aften om Daft Punk med Henrik Milling som fortæller, og til dels forkynder. Der er vel meget få kunstnere som omgæres af så meget mystik som Daft Punk. Et band hvis musik er mindst ligeså norm-smadrende som Kraftwerk, Bowie eller Sparx, vel at mærke med en succes der trækker dem fuldstændigt fri af undergrunden, og sætter dem langt ind på den popmusikalske pokalhylde.

 

brian iskov jamesbondJames bond til tiden
21. september kl. 19
Verden er en anden end da James Bond debuterede i 1962. Han er blevet erklæret død flere gange, meeen han er hér endnu. Følg James Bond fra 1962 og til i dag.
Journalist, forfatter og Bond-kender Brian Iskov viser med filmklip og fotos, hvordan påvirkningen mellem 007-filmene og det omgivende samfund har bølget frem og tilbage.

 

 

kim bildsoee brexitBrexit set indefra
23. september kl. 19
Hvordan har det været at opleve Storbritanniens lange og til tider vanvittige kamp for fremtiden? Hvor efterlader det briterne og os andre? Og hvorfor er det mange briter har det svært med EU? Hør DR’s korrespondent Kim Bildsøe Lassen fortælle om Brexit, om hvordan det har været at bo midt i den politiske kamp og om historie og fremtid for det britiske folk.

 

 

peter holst grev grisGrev Gris - børneteater
25. september kl. 10
Historien om Prins Knud og den lille gris, og om hvordan hoffolkene forsøger at tilpasse Gris til livet ved hoffet. Peter Holst er på scenen med en ghettoblaster og fire stofbleer. Forestillingen handler bl.a. om at gå i skole, om at kunne læse, og om at vokse op og ikke mindst om at være venner.

Billetter til alle arrangementerne kan findes på www.bibliotek.kk.dk/ore

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk