• Redaktionen
  • Kultur

Jacob klar med nye koncerter i sin lejlighed

jacob schultz 0377Jacob Schultz er klar med to nye intimkoncert i sin egen lejlighed i V-Huset. Louise Dubiel 1. oktober og Yellow Spoon 24. oktober.

Koncerterne bliver nummer 25 og 26 i Jacob Schultz' lejlighed i V-Huset i Ørestad City. Huset er tegnet af Bjarke Ingels - den første ejendom som den nu verdensberøte arkitekt fik nogen til at bygge - og en af de første ejendomme som blev bygget i Ørestad City. Jacob Schultz flyttede ind i 2012. Lejlighedener på to etager har et langt og lyst rum, der går gennem begge etager. At han begyndte at afholde offentlige koncerter i det aflange rum, var lidt af en tilfædighed.

" Jeg havde set Alberte Holse i X-Faktor og var vildt begejstret, men jeg kunne ikke finde nogle koncerter med hende. Så tog jeg kontakt til hende på Facebook, og hun svarede at hun ikke skulle spille i København foreløbig. Så kom jeg til at nævne, at jeg måske kunne finde på noget, og det var hun frisk på - og så måtte jeg jo finde på noget," fortalte han til Øresatad Avis i 2018.
Egentlig var det hans plan at hun bare skulle komme hjem til ham, og spille for ham og hans kæreste. Men Alberte Alberte mente at det måske ville blive lidt akavet, da hun er en kunstner med et meget intens og direkte udtryk, der ville passe skidt med en så intim optræden. Jacob Schultz oprettede derfor en begivenhed på Facebook, og der blev hurtigt udsolgt. Den første intimkoncert var en realitet.

jacob schultz 0370Jacob Schultz understreger dog, at det for ham ikke er interessant bare at arrangere koncerter i sit eget hjem.
"Det skal være kunstnere, som siger mig noget. Det skal være musik, som jeg synes er interessant og har lyst til at opleve i mit eget hjem under mere intime former. Nogen har gjort opmærksom på forskellige kunstnere måske kunne være interesseret i at spille, men hvis det ikke er noget, jeg brænder for, er det for mig ikke arbejdet værd," sagde han.

Næste solist på den intime scene var Julie Maria, der for Jacob Schultz var en helt anden udfordring.
"Julie Maria er en langt mere erfaren kunstner, så jeg var spændt på at høre, hvad hun ville sige til at spille i min lejlighed for kun 20 til 30 mennesker, men hun var hurtig frisk på ideen. Men hun ville gerne kunne komme dagen før, så hun kunne lave lydprøve og finde ud af, hvordan hendes musik lød i en lejlighed med masser af glas og beton. Så det gjorde hun, og overraskende nok var hun meget tilfreds med resultatet".

jacobs corner 1925Mødet med Julie Maria bød på flere nye udfordringer for Jacob Schultz. Hun ville gerne have et rum til rådighed, hvor hun kunne forberede sig til koncerten i fred og ro, og da hun skulle frem til den diminutive scene måtte hun nærmest skræve hen over de mange tilhørere, der havde sat sig på gulvet.
"Da koncerten var slut og publikum klappede, havde hun også lyst til at gå bag et tæppe, som det ofte sker på en scene, men her i lejligheden måtte hun nærmest lægge sig ned på gulvet og dukke op igen", smiler Jacob Schultz.

Til daglig passer Jacob Schultz sit arbejde i den finansielle sektor og fritiden bruges ofte på løb.Desuden er Jacob også en flittig koncertgænger. Når han kontakter nye kunstnere, er han opsat på at de kan give en nærværende og intim oplevelse.
"Folk sidder jo nærmest på skødet af kunstnerne, så det skal have det nærvær. Men det kunne være mange forskellige kunstnere. Det kunne jo være fantastisk at få Sebastian på besøg. Han har også det nærvær og noget på hjertet, som jeg holder af."

Stuekoncerten med Louise Dubiel trio i Jacobs private lejlighed i spidsen af Bjarke Ingels V-hus finder sted 1. oktober. Louise medbringer sine nyeste danske hits. Hun vil blive flankeret af Kristian Martinsen på guitar og Mikkel Schnettler på cajon. Billetpris 250 kr/billet. Al indtægt går til musikerne. Jacob giver som sædvanligt øl/vand/vin/boblevin/snacks til musikken. Døren åbnes kl. 19.30. Musikken starter kl. 20.00.  https://www.facebook.com/events/290357822872016

24 oktober spiller fremstormende danske Yellow Spoon og de vil fylde stuen med 'intelligent funky jazz-samtale' mellem trommer og keys. https://www.facebook.com/events/247132887179130

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk