• Jens-Kristian Lütken (V), medlem af BR
  • Debat

Skøjtehallen skal kunne bruges hele året

jens kristian luetken 2019I disse dage er budgetforhandlingerne i fuld gang på rådhuset. Det er ingen hemmelighed, at København mangler idrætsfaciliteter.

Det betyder desværre, at mange børn og unge ender med at komme på en venteliste og ikke får muligheden for at røre sig sammen med andre. 

Det vil Venstre gerne ændre på, men byens størrelse sætter naturligvis en begrænsning på, hvor mange fodboldbaner vi kan etablere og hvor mange haller vi kan bygge. Derfor skal vi blive langt bedre til udnytte de eksisterende faciliteter.

Et helt oplagt eksempel på dårlig udnyttelse af idrætsfaciliteter er skøjtehallen her i Ørestad. Den kan ikke bruges om sommeren og derfor ligger den blot hen en stor del af året. Det er ærgerligt, når der nu er investeret mange penge i en ellers moderne hal. Derfor går Venstre til budgetforhandlingerne med et ønske om en mindre ombygning af skøjtehallen, således at den kan bruges hele året.

Det er en beskeden investering, men det vil have stor betydning for både lokale idrætsudøvere og resten af København. 

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk