tirsdag 20 oktober 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

Hjælp til erhvervsliv og international udveksling 

christopher roehl andersen 2020Selv om Coronakrisen har påvirket os alle og sat rejseaktiviteten ned over hele kloden, er det vigtigt, at København ikke lukker sig om sig selv. Vi skal blive ved med at investere i at tiltrække internationale talenter og investeringer, og vi skal hjælpe vores turismebranche i en tid, hvor de er hårdt pressede af COVID 19.

Derfor glæder vi os over, at der er politisk opbakning til at igangsætte en buket af gode erhvervsrettede indsatser i 2021. 

Vi styrker bl.a. erhvervslivet ved at opruste den digitale virksomhedsservice til virksomhederne og fremme innovation inden for de grønne og digitale områder med en innovationspulje. For at give en bedre service til internationale borgere, bliver der udarbejdet en fælles digital indrejseløsning, ligesom vi styrker Copenhagen Capacitys arbejde med at tiltrække talenter og investeringer til København. Og endelig afsætter vi en pulje til at hjælpe turisme- og oplevelsesbranchen og til at tiltrække flere kongresser i København. 

Det er helt essentielt for en by som København, at vi udveksler viden og erfaringer med resten af verden og tiltrækker turister til byen. Det er en stor udfordring at finde de rigtige måder at gøre det på med COVID 19 som modstander. Men løsningen må aldrig være at lukke os om os selv, og vi er glade for, at der er politisk opbakning i København til at hjælpe erhvervslivet og understøtte den internationale udveksling. 

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: