Vi vil ha' mere bofællesskab – men hvor meget?

un17 village greenhouseBoligkøbere og lejere viser stor interesse for boformer, som tilbyder fællesskaber. Men når det kommer til stykket, har man så lyst til at spise sammen med andre, flere gange om ugen? Ny rapport skal hjælpe boligselskaber og developere.

Det er seniorforsker Jesper Ole Jensen fra afdelingen BUILD under Aalborg Universitet København, som er leder af projektet, der har fået støtte af Realdania. Projektet, som afsluttes senere i år, udspringer af en tidligere arbejdsgruppe i Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) om social bæredygtighed i byggeriet.  Jesper Ole Jensen er lige nu i gang med at afholde en række på tre workshops, og lave interviews med både developerselskaber og beboere i ejendomme med forskellige former for fællesskab.

Stigende efterspørgsel
Formålet med rapporten er at give inspiration til bolig- og byggebranchen, når de skal designe og planlægge nye boligbyggerier. 
"Vores mål er at finde nogle fællesskabsformer,  hvor developerne tydeligt kan se, at der vil være en fordel i at indtænke fra starten. Det er altid nødvendigt at foretage skarpe prioriteringer, når man udvikler et boligprojekt. Skal der være plads til f.eks. fællesspisning i en ejendom, vil boligarealet blive mindre. I mange ejendomme er der f.eks. fælleslokaler, men spørgsmplet er, om de også bliver brugt, når man har boet der i et par år," forklarer Jesper Ole Jensen. 
Der findes flere helt nye fællesskabsorienterede boformer landet over, for efterspørgslen efter mere fællesskab er stigende.
"Derfor er det så vigtigt for brancen, at ramme rigtigt. Og dettager tid at finde den rigtige opskrift", siger Jesper Ole Jensen. 

Beboere med i designfasen
En metode, som nogle developere bruger, er at udvikle boformerne 'bottom-up' - det vil sige med udgangspunkt i beboernes egne ønsker til fællesskaber. For den nye generation at fællesskabsorienterede boformer skal kunne tilbyde interessefællesskaber for de forskellige segmenter, om det så er børnefamilier eller seniorpar. Men hvilke interesser? Det ved kun de beboere, som kommer til at bo i boligprojektet en dag. 
"Derfor arbejder man med de forskellige segmenter allerede før byggestart. Beboerne danner interessegrupper og deltagerne deltager i designet af facilteterne."
"Man kan også vælge en mere simpel metode, og  sætte et areal af i byggeriet, som man helt overlader til de kommende beboere at indrette," siger Jepser Ole Jensen.
"Eller man kan tage de vigtige beslutninger på forhånd, som man har gjort i Plushusene i Høje-Taastrup Kommune, hvor der er etableret et serviceret fællesskab med en social vicevært eller 'host', og hvor man via en app kan melde sig ind i de forskellige aktiviteter"

jesper ole jensen AAU BUILDBymiljøet en vigtig kvalitet
Jesper Ole Jensen betoner også samspillet med naboejendomme og lokalmiljø som en vigtig faktor for mange der søger bolig.
"Generelt skal man inkludere lokalområdet i sin strategi for de fællesskabsorienterede boformer. Der er for eksempel tilfældet med UN17 Village i Ørestad Syd og Bellakvarteret  i Ørestad City. Her er flere af faciliteterne åbne for beboere i nabolaget, hvad enten det er et aktivitetstag eller et væksthus. Hvis man omvendt ikke tænker lokalområdet med ind, kan de nok så fællesskabsorienterede visioner ende med at lukke sig om sig selv."

Hvad er succeskriteriet?
Jesper Ole Jensen mener at det er for tidligt at sige, hvilken udviklingsmetode, som virker bedst.
"For hvad er succeskriteriet? Det er jo ikke nødvendigvis at alle beboere spiser sammen alle ugens dage. Men måske at alle beboere deltager i én fællesaktivitet jævnligt. Om det så er ølbrygning, yoga eller fisketur". 
Det er vigtigt at få afklaret, hvor meget fællesskab beboerne egentlig ønsker. Så en vis grad af beboerdreven udvikling af fællesskaberne er ikke til at komme udenom. Også selv om den er omkostningstung". 

Best-practice?
Han håber at rapporten kan anvise en form for best-practice på området, som kan servere nogle praktiske værktøjer og et bæredygtigt konceptfor boligudviklerne. 
Men det er for tidligt at sige om  det lykkes, understreger han. 
 "Det kan også være at vi må konkludere, at ressourerne brugt på beboerinvolvering i udvikllingsfasen ikke svarer til udbyttet.
"Selv de bedste koncepter, som har tiltrukket mange intereeserede boligkøbere, kan ende med en høj fraflytning efter få år. Det er risikoen". 
Beboerne vil gerne have det tætte naboskab, men de vil også have deres frie valg. Det er dilemmaet for developerne. Derfor skal de  kende deres kunder rigtig godt. 
"For boliger er dyre produktionsenheder. og når først de er bygget, kan du ikke ændre særlig meget på dem". 

bolig bovieran bofaellesskabSeniorbofællesskab med Middelhavsklima

’Bovieran’ er et svensk udviklet boligkoncept med fælles vinterhave og riviera-stemning

Konceptet går ud på at bygge seniorbofællesskaber med fælles faciliteter og en stor fælles vinterhave med et klima som ved den franske riviera – deraf navnet, som betyder Bo-ved-rivieraen. Det realiseres i Danmark gennem selskabet Bovieran Danmark, der ejes af Sjælsø Management og det svenske ejendomsselskab Fastighets AB Balder. Den første Bovieran i Danmark bygges i Frederikssund, og nummer to bygges i den nye bydel Nærheden ved Hedehusene i Høje-Taastrup, hvor de eftertragtede lejligheder allerede er solgt og under etablering. Der er 55 andelslejligheder i Bovieran Nærheden, og ved salgsstart lå seniorerne i kø i flere dage for at få fat i favoritlejligheden.


Ikke så ligetil
Ifølge Ole Møller, som er direktør i byudviklingsselskabet NærHeden P/S, ligger de to nye koncepter godt i tråd med visionen for Nærheden, men de afspejler også en stigende efterspørgsel på netop fællesskaber. 
”Meningen med Nærheden har fra starten været at bygge en forstad, hvor beboerne havde mulighed for at danne stærke fællesskaber - men det har ikke altid været helt så ligetil at få andre med på ideen," udtaler han til Realdanie.dk.

Bedre livskvalitet
Ifølge en stor undersøgelse, som Kantar Gallup har udført for Realdania og Bolius viser det sig, at danskere med gode naborelationer har højere livskvalitet og føler sig mere trygge i deres nabolag end danskere med dårlige naborelationer. 
I en anden undersøgelse har Realdania rettet luppen mod seniorerne. Her viser det sig, at 91% af de seniorer, der flytter i seniorbofællesskab, oplever forøget livskvalitet og at 75% oplever at få bedre relationer. 

Hellere privat p-plads
Nærheden P/S fik for omkring fem år siden lavet sin egen undersøgelse. Her var konklusionerne mere åbne. For den viste at  fællesskab egentlig ikke havde den store betydning for målgruppen, hvorimod ting som privat parkeringsplads og egen have havde meget høj prioritet. 
"Men nu kan vi se på markedet, at fællesskabet er blevet et vigtigt parameter i danskernes boligvalg. Og det er der heldigvis også nogle dygtige boligudbydere, der har fået øjnene op for”, siger Ole Møller.

 

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk