Keesing Danmark A/S flytter til HUBNORDIC

keesing krydsogtvaers KVSEn af Danmarks største bladudgivere, Keesing Danmark A/S, er flyttet ind på Arne Jacobsens Allé 17 i Ørestad City - i KLP Ejendommes HUBNORDIC.

Keesing Danmark A/S er en del af Keesing Media Group (KMG), som har eksisteret i mere end 100 år og er den største i Europa inden for ”braintainment”-branchen.
Keesing producerer blandt andet krydsord, tegneserier, quizzer, logiske opgavetyper som sudoku og mange andre former for udfordrende underholdning. Under brandet Tankesport udgiver Keesing en række egne blade og leverer desuden indhold til de førende mediehuse i Norden. Her på siden kan man se - og måske løse - en af selskabets kryds-og-tværs opgaver.
Selskabet har ca. 30 medarbejdere i sin danske afdeling. Flere af medarbejderne pendler fra Sverige, og da Keesing samtidig er en international virksomhed med hovedsæde i Holland og har en del rejseaktivitet, er det en stor fordel, at den nye adresse ligger tæt på lufthavnen.

"Vi kommer fra et ældre lejemål i et stille kvarter på Frederiksberg, og ser frem til at flytte til moderne og mere inspirerende lokaler i et kontorfællesskab med høj dynamik og masser af faciliteter og servicetilbud, som tilbyder nye spændende muligheder for såvel Keesing som for vores ansatte", forklarer Jesper Wamsler, direktør i Keesing Danmark A/S.

"De færreste ved nok, at Keesing faktisk er Danmarks største bladudgiver målt på antallet af titler, og vi har de seneste år oplevet en flot vækst i et temmelig presset marked. Det er en udvikling, vi nu får de bedste betingelser for at drive videre, og i HUBNORDIC har vi desuden det perfekte afsæt for at styrke vores indsats i hele Norden," fortsætter han.

Hos KLP Ejendomme er Markeds- og Ejendomschef Stig Fermi-Erichsen også glad for sin nye lejer, der passer godt ind i ejendommen.
"Keesing er den største i Europa inden for sin branche, og med dem har vi tilknyttet endnu en international profil, som kan se fordelene i vores centrale beliggenhed og mange services og faciliteter. Desuden får vi en meget kreativ og interessant samarbejdspartner, som ud over at styrke HUBNORDIC’s internationale profil også kan give os selv og vores øvrige lejere gode quizzer, udfordringer og smil i hverdagen, siger Stig Fermi-Erichsen.

Han takker samtidig Susan Lintrup fra mæglerfirmaet Lintrup & Norgart for det gode samarbejde i forbindelse med indgåelse af aftalen med Keesing. 

DEBAT:

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk