søndag 18 november 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Tankstation i Ørestad

»Ørestad - nu med tankstation«. Sådan kan reklamesloganet lyde, når den sidste grund på nord-siden af Arne Jacobsens Alle snart
bliver bebygget.


{sidebar id=2}Mellem Signalhuset og Golfparken opfører Ceraco Development en ejendom med kontorer, kaffebar, butikker og altså en tank-
station i stueetagen. Tankstatio-nen kommer til at vende ud mod Edvard Thomsens Vej på bagsiden af huset. Byggestart er ikke fastlagt endnu.

Knas med lyset på boulevarden

Det er sandsynligvis gravearbejde ved nybyggerier i Ørestad City, som er skyld i at vejbelysningen er gået ud flere steder.

Og det er svært at finde kabelbruddet, hvis jorden er blevet dækket til igen.
Det oplyser Eltel Networks, som vedligedholder vejbelysningen. Indtil nu er der fundet to kabelbrud ved Ørestad Boulevard. Reparationerne har stået på i denne sommer, og nu skulle der være lys på boulevarden igen.

Ny urmager i Ørestad

Plaza Ure & Smykker i Magasin ved Ørestad Station har ansat urmager Britt Frederiksen, for at styrke sin kundeservice.

{sidebar id=3}Hun er uddannet urmager, og kan give vejledning og udføre reparationer på alle slags ure.
En uddannet urmager - Med Britt på holdet kan vi svare endnu bedre på kundernes spørgsmål og klare reparationer hurtigt på stedet, siger direktør René Frandsen.

P-forbud giver højere fart

Københavns Kommune har indført parkeringsforbud på Slusevej ved Ørestad City og på Stjernevej og flere andre villaveje omkring Sundby Metrostation.

{sidebar id=3}Beboerne er glade for at slippe for de mange »Ørestad-biler« som har parkeret gratis på vejene. Men parkeringsforbuddet gælder også beboernes egne biler.Flere beboere, som hidtil har stillet bilen ved fortovet, skal nu etablere parkeringsplads eller carport på deres grund.
- Så nu har vi fået et andet problem. Vejen skal være tom for biler, og så begynder mange bilister at køre hurtigere. Parkeringsforbuddet har givet en dårligere trafiksikkerhed for vores børn, siger en beboer på Stjernevej. Han efterlyser en mulighed for at beboere kan få en billig parkeringslicens til deres egen vej, ligesom man kan få i Københavns City og brokvartererne.

Læs også "Igen strid om parkering"  

Ricki løb for tyrenes velfærd

Ricki Sørensen fra Ørestad var med, da 1000 aktivister løb næsten-nøgne gennem Pamplonas gader, i protest mod det årlige tyreløb i byen 

Image Det berømte tyreløb i Pamplona har fået konkurrence. Tusindvis af turister samles i den lille spanske by hvert år i begyndelsen af juli. Mange kommer for at se de bedøvede og udsultede tyre på deres sidste rejse gennem de smalle stræder i Pamplona, og enkelte kaster sig ud foran tyrene og sætter deres eget liv på spil. Men i de senere år har et andet løb tiltrukket flere og flere nysgerrige. Dagen før tyreløbet gennemfører den internationale dyrevelfærdsorganisation Peta nemlig et protestløb, hvor omkring 1000 næsten-nøgne aktivister fra hele verden løber den samme rute som tyrene, og tiltrækker lige så mange tilskuere.

21-årige Ricki Sørensen, der bor på kollegiet Signalhuset i Øre-stad City, har været med i nøgenløbet i to år. Og han mener at det er ved at være lige så populært i Pamplona, som tyreløbet.
- Der er pakket med tilskuere, når vi stiller op. Borgmesteren i byen har indført forbud imod at folk er helt nøgne, men alle har så lidt tøj på som muligt. Stem-ningen er fantastisk, og mange spaniere er glade for os. For 80 procent af spanierne er imod tyreløb og tyrefægtning, siger Ricki Sørensen.

Image Til daglig læser han biologi og arbejder dels i fitnes.dk, dels i den danske dyrevelfærdsorganisation Anima.
- Man er nødt til at finde nogle virkemidler, hvis man vil ud med sit budskab. Samtidig får byen Pamplona god omtale og turist-
indtægter, forklarer Ricki Sørensen.

{sidebar id=2}Turen til Pamplona arrangeres af et busfirma i Århus. Omkring 30 danskere deltog i år. Og der kommer stadigt flere til.

- Jeg tror at mange gerne vil gøre noget aktivt for at ændre verden. Samtidig får man en god tur og møder nye mennesker, siger Ricki Sørensen.
Thyreløbet i Pamplona er en gammel tradition, som skal indlede årest tyrefægtninger.
- Dyrene er medicinerede, de har fået smurt vaseline på øjnene, og de er devist udsultede, før de sendes afsted. Det er det vi vil have stoppet, siger Ricki Sørensen.

Mere om »Running of the Nudes«:
www.dyrevelfaerd.info
www.peta.org

Blotter kun i kasket og solbriller

ImageHer kommer døgnrapporten fra Station Amager. Her kan vi blandt andet læse om den 50-årige blotter, som kun iført kasket og spejlrefleks solbriller i flere farver løber rundt på Amager Fælled og forsøger at "imponere". Han er indtil videre observeret to gange. Kommentarer og tip er velkomne nedenfor.

15. juli
Tumult på gaden foran 7-eleven mellem 2 sigtede personer og personalet. De 2 sigtede havde i spirituspåvirket tilstand provokeret og udvist voldelig adfærd overfor personalet. Begge sigtede blev anholdt idet de ikke efterkom politiets anvisninger.

14 .juli
Overfaldsalarm, Blockbuster, Amagerbrogade 108, 2300 Kbh. S.
Aggressiv kunde gik amok overfor personalet. Kunden undløbet fra stedet inden patruljen ankomst.

Mand fik pådraget sig næseblod, idet han fik nikket sig en skalle af en beruset person. Man anviste adressen hvor den berusede person skulle opholde sig, hvorefter denne blev anholdt.

13. juli
Slagsmål ved Kastrupvej 1, 2770 Kastrup.

12. juli 
Ved de gammel B&W bygninger på Refshalevej, fandt nogle håndværker en papkasse i buskadset fuldt med krysantimumbomber. Den største bombe var på størrelse med en håndbold. Forsvarets ammunitions rydningstjeneste blev tilkaldt og kassen blev sprængt i luften med et ordentligt brag.

En ældre gangbesværet og dårligt hørende kvinde blev udsat for tricktyver da hun åbnede sin hoveddør for en yngre udenlandsk kvinde. Kvinden holdt hende hen mens andre personer gennemsøgte lejligheden. Den ældre dame blev frastjålet 1000kr.

Anmelder kontaktede politiet, da han havde fundet en mistænkelig pakken i en af DR-byens container. To bombehundene blev tilkaldt, men de reagerede ikke på pakken, der viste sig at være bøger pakke ind i gaffatape.

11. juli

To bilister på Øresundsmotorvejen, kørte forbi deres afkørsel og besluttede sig derfor at bakke tilbage i nødsporet. De blev dog hurtigt hjulpet i den rigtig retningen.

10. juli

Ukendte gerningsmænd satte ild til 1 stk. scooter af ukendt mærke og farve, Kastrupvej 399 på Kastrupgård samlingens græsplæne. Ingen fare for bygninger eller lign. i området. Brandvæsnet ankom til stedet, og fik hurtigt slukket ilden.


7. juli

En person blev indhentet at 2 borgere efter at have stjålet nogle tasker i et bowlingcenter. Der udviklede sig håndgemæng hvorunder gerningsmanden trak en kniv og ridsede den ene borger i maven. Gerningsmanden blev herefter overmandet og overdraget til politiet.

Weekenden 6.-8. juli var derudover præget af en del fulde mennesker på gaden der lavede uorden eller var blevet så fulde at de var ude af stand til at klare sig selv. Der blev også anholdt 5 bilister for spirituskørsel fredag og lørdag.

6. juli

I forbindelse med rutinemæssig kontrol af en kiosk i samarbejde med SKAT blev der truffet en Indisk statsborger der opholdt sig i Danmark på trods af et indrejseforbud. Personen blev anholdt og bragt til station Amager. Her ønskede han at søge asyl hvorfor han blev videregivet til udlændingemyndighederne.

Under et værtshuskontrol begyndte en gammel kending at udvise fornærmelig optræden og truende adfærd overfor en patrulje. Personen blev anholdt og indbragt til Station Amager. Ved ankomst til stationen sparkede personen ud efter den en betjent og prøvede at nikke den anden en skalle. Personen tilbragte derfor natten i detentionen og blev desuden sigtet for forsøg på vold mod tjenestemand i funktion.

5. juli

Efter ransagning på 2 forskellige adresser på Christiania blev der i alt fundet ca. 4 kg hash og et større pengebeløb. 1 person blev varetægtsfængslet på baggrund af fundet.

Læs mere ... Ørestad

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.