søndag 18 november 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Færre og større Ørestad-skoler

Børn- og Ungeudvalgets ambitiøse børneplan for de nye bydele Ørestad og Sydhavn er kommet i farezonen. Byggeprojekterne kommer til at indgå i budgetforhandlingerne, og i Økonomiudvalget er der en klar forventning om at skolerne bliver større og færre

Ikke tre skoler med kun to spor på hver. Men to skoler med mindst 3 spor, måske fire.
Det er forventningen til den politiske aftale om nyt skolebyggeri, som partierne i Borgerrepræsentatiaonen forhandler om i disse dage. Den ambitiøse Børneplan 2, som handler om nye skoler og institutioner i Ørestad og Sydhavn, er nemlig kommet i farezonen. Politikerne har tidligere givet grønt lys for, at skolebyggeriet i de næste år skulle være sætte dagsrodenen for hvordan en moderne dansk folkeskole skulle se ud. Hver skole skulle have sin egen faglige profil, der skulle kun være to spor på hver skole, til gengæld skulle flere skoler have fælles ledelse og fælles lærerkollegie, så det faglige niveau var i top. Endelig skulle skolerne have masser af samarbejdsfalder med de lokale daginstitutioner og foreninger.

Nye toner i forvaltningen 
Men i sommerferien lød der pludselig nye toner fra forvaltningen. En planlagt arkitektkonkurrence for de tre superskoler i Ørestad blev i al hast standset. Der var opstået et nyt hul i forvaltningens økonomi. Samtidig ønskede politikerne at gentænke hele skolepolitikken. Det nye motto var “big is beautiful” og i alt 12 skoler blev lagt sammen i det efterfølgende spare- og strukturforlig i august. Det er denne politiske virkelighed, som nu smitter af på prestigeplanen for Ørestad.
Børn- og Ungeforvaltningen arbejder netop nu på en ny skoleplan for Ørestad og Sydhavn, en plan som skal tilpasse projektet til de nye tanker.

Ikke penge til alle ønsker
- Nu må vi se hvad forvaltningen lægger frem, men jeg er ret sikker på at vi kommer til at se to skoler i stedet for tre, og at de bliver på tre eller fire spor hver, siger næstformand i den socialdemokratiske gruppe på rådhuset, Ikram Sawar.
Han er også medlem af Økonomiudvalget, som i sidste uge mødtes til det første budgetseminar. Frem til 12. oktober forhandler partierne intenst om næste års budget.
Borgmestrene og deres udvalg har ønsker om anlægsopgaver for til sammen fire milliarder kroner. Ønskerne til bedre service beløber sig til én milliard. Men kommunen har kun 1,3 milliarder til anlæg og 430 millioner til forbedret serice til rådighed i 2008. så alle kan ikke få deres ønsker opfyldt.

Byggegrunde måske for små
Større skoler i Ørestad vil gøre det billigere at drive dem i fremtiden. Men de nye tanker kan også komme til at koste penge. De grunde, som kommunen har reserveret til skolebyggeri, kan nemlig vise sig at være for små. For eksempel var det planen at bygge en skole på de smalle grundstykke mellem Ørestad Gymnasium og Arne Jacobsens Allé. Den grund købte kommunen allerede da Ørestad Gymnasium var et kommunalt projekt. I dag er gymnasiet selvejende, men kommunen har beholdt grundstykket.
Lover skole i 2010
Ligesom Børn- og Ungeborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), så er Ikram Sawar “ret sikker” på, at der vil stå en skole klar til Ørestads børn i 2010, som oprindeligt planlagt.
- Jeg kan ikke forestille mig andet. Efter den sidste omgang med besparelser og strukturtilpasninger, vil vi alle gerne vise, at København stadig vil investere i fremtidens skoler og fremtidens børn, siger han.

S står fast i parkerings-saga

Socialdemokraterne på Københavns Rådhus er IKKE ved at ændre holdning til parkeringsreglerne i Ørestad

Det siger næstformand i den socialdemokratiske gruppe i Borgerrepræsentationen, Ikram Sawar, til Ørestad Avis.

- Vi er enige om at stå fast på den parkeringsordning, som er ved i lokalplanen for Ørestad. Det er en ordning, som passer til fremtidens København, og den vil også blive indført i andre nye bydele i hovedstaden, hvis det står til os, siger Ikram Sawar. Han er fornylig blevet Ørestadborger. Og har bil.

Parkerings-sagaen i Ørestad tog ellers en ny drejning i denne sommer, da socialdemokraten, suppleant til Borgerrepræsentationen, Lise Thorsen, i et læserbrev i Ørestad Avis foreslog at kommunen bygger et parkeringsanlæg i Ørestad Nord. Hendes utilfredshed med parkeringsforholdene i nord bldev af mange udlagt som om, at hun også ville gøre noget ved p-forholdene i resten af Ørestad.

Ørestad City og Ørestad Syd skal ifølge lokalplanen have brugerfinansierede parkeringshuse. Det første er allerede opført. Prisen for en parkeringslicens bliver på 12.000 kroner om året. I resten af kommunen koster en p-licens 185 kroner for private om året.

Lise Thorsen fastholdt, at hun alene ønskede at ændre p-forholdene i Ørestad Nord, ikke andre steder i Ørestad. Det vil til gengæld socialdemokraten Jette Bautrup Bergenholz, som er opstillet i Amager Vest. Hun siger til Ørestad Avis, at hun i princippet ønsker ligestilling mellem bilister i hele Ørestad og resten af København.

{sidebar id=2}- Derfor vil jeg nu stille spørgsmål til borgmesteren på området (teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, red.). Det kan ikke være rigtigt, at borgerne i Ørestad City skal betale så meget, siger hun.

Men ifølge Ikram Sawar kommer Jette Bautrup ikke langt med sine krav. Han fastslår, at parkeringspladser ikke skal finansieres af hverken ejendommene eller kommunen, men derimod af bilejerne.

- Det er ganske vist et nyt koncept, og det vil ikke være muligt at indføre det i de gamle bykvarterer af historiske årsager. Her har der jo tidligere være gratis parkering. Men i Ørestad City og Syd har det fra starten været kendt, at parkeringen skulle finansieres af bilejerne. jeg har selv bil i Ørestad, og selv om det er dyrt, så accepterer jeg at betale for den ekstra luksus det er at have bil i en bydel, som har overordentligt gode kollektive trafikforbindelser, siger Ikram Sawar.

Han tilføjer, at de nye principper også skal indføres i nye byudvikloingsområder som for eksempel Nordhavn.

- Vi tror, at det er fremtiden det her. Det offentlige skal sørge for god kollektiv trafik og infrastruktur. Ikke for gratis parkering.

Læs:

"Der er altså også nogen, der har bil i Ørestaden"

"P-forbud giver højere fart"

"Igen strid om parkering"

Ørestad-skoler sat i bero

Planerne for byggeriet af den første skole i Ørestad er sat i bero af Børn- og Ungeudvalget i Københavns Kommune. Skolerne skal måske være færre og større. Prestigebyggeriet af tre to-spors skoler med hver sin faglige profil er kommet i klemme i spillet om besparelser og strukturtilpasninger på børn- og ungeområdet.

Image
Skitse for science-skolen i Ørestad. Den bliver måske aldrig til noget.
15. august vedtog politikerne er stor struktur-reform af skoler og daginstitutioner, som samtidig hentede 175 millioner kroner hjem til at dække en del af det store underskud i Børn- og Ungeforvaltningen. Planen betyder at flere mindre skoler i kommunen skal lægges sammen. I første omgang så det ud til, at skoleplanerne i Ørestad blev holdt fri, men nu viser det sig at byggeriet af den første skole i Ørestad Syd er sat i bero.

- Forvaltningen er blevet bedt om at undersøge, om der kan bygges større skoler med tre spor i Sydhavn og Ørestad, i stedet for de skoler med to spor, som oprindeligt var planlagt, siger kontorchef Henriette Bjørn Nielsen fra kontoret for Plads- og Kapacitetsstyring i Børn- og Ungeforvaltningen.

I den oprindelige skoleplan for Ørestad skulle der bygges tre skoler i henholdsvis ørestad Syd, Ørestad City og det kommende Sundby kvarter ved Sundby Metrostation. Den første skole skulle opføres i city på hjørnet af Arne Jacobsens Allé og Ørestad Boulevard. Skolerne skulle have to spor hver, fælles skoleledelse, og hver sin faglige profil (Kultur & Medier, Idræt samt Science).

Henriette Bjørn Nielsen kan ikke fortælle, hvad forvaltningen nu vil anbefale til politikerne.

- Det er klart, at hvis det viser sig forsvarligt at bygge skoler med tre spor i Ørestad, så kommer der ikke tre nye skoler, men snarere to. Samtidig ønsker vi selvfølgelig ikke at smide for meget af det store forarbejde, som der ligger i skoleplanen for Ørestad, ud i skraldespanden, siger hun.

Ørestad-skolernes fremtid bliver afgjort i oktober, hvor Borgerrepræsentationen skal vedtage budgettet for næste år. Her skal der afsættes penge til eventuelt skolebyggeri. Som en tommelfingerregel koster det 86 millioner kroner at bygge ét spor til en folkeskole. Men der er penge at spare, nu større skolerne er. Skolebyggeriet i Ørestad vil også kræve, at der afsættes penge til at købe byggeret i Ørestad.

Samtidig med vedtagelsen af den store struktur- og spareplan 15. august, vedtog Børn- og Ungeudvalget at ændre skolegrænserne i Ørestad og Sundbyvester, og oprette to "Ørestad-klasser" på Skolen ved Islands Brygge. Børn i Ørestad City og i boligkvartererne øst for Ørestad og syd for Vejlands Allé hører indtil videre til på Islands Bryggeskolen. Hvor lang tid, der kommer til at gå, inden de kan flytte ind i deres egen skole i city, ved ingen på nuværende tidspunkt.

Læs også "Se drømmebillederne" og "Forældre: Vi vil også være med" og "Ørestad-skole i 2008" 

Petanquebanen flytter

I dette efterår flyttes petanque og træningspavillonen fra Nordre Digevej

Begge dele bliver genopstillet på Grønningen, Ørestad Nords grønne område mellem Karen Blixen Parken og Fælledhaven. Flytningen  er en del af helhedsplanen for Grønningen, som nu er vedtaget og skal til at blive realiseret.

Ørestad Nords brugere og borgere har mange ideer til nye funktioner og elementer, som kan åbne op for en mere varieret brug af Grønningen. Ideerne er kommet frem ved workshops, afholdt af Ørestad Nord Gruppen i efteråret 2006, og en arbejdsgruppe har samlet ideerne i et idékatalog.

Grundejerforeningen har bakket op om beboernes ønsker og har ansat Opland Landskabsarkitekter til at udvikle en helhedsplan, der samler de mangfoldige ideer til et sammenhængende projekt. Helhedsplanen opdeler Grønningen i tre delområder: det nordligste område får en urban karakter, det centrale område får en park-lignende karakter og det sydligste område, der danner overgang til Amager Fælled, får et mere naturligt udtryk.


Grundejerforeningen har bevilliget midler til første etape af helhedsplanen, som omfatter anlæggelsen af større områder med buske, som skal skabe læ, danne opholdszoner og gode betingelser for småfugle.

Anlægsarbejdet med første etape af helhedsplanen forventes opstartet i oktober 2007.

Mikado House på vej

Mikadopladsen mellem IT-Universitetet og det Ny KUA bliver snart erstattet af Mikado House.

I to et halvt år har Mikadopladsen fungeret som midliertidig lege- og sportsplads, men i starten af 2008 forventes det, at et nyt og efterspurgt byggeprojekt går i gang. Det skriver Ørestad Nord Gruppen i sit nyhedsbrev.

Mikado House skal bygningen hedde, og det er planlagt at huset i stueetagen bl.a. skal indeholde en cafe, en dagligvarebutik, en restaurant og flere mindre forretninger. På de øvrige etager skal der være kontorer til erhverv. Projektet omfatter en vestvendt og solfyldt plads ud mod kanalen der forventes at blive en central plads i Ørestad Nord.

Mikado House vil spænde hele byggefeltet ud mellem forpladsen og Amager Fælledvej. Bag planerne for Mikado House står arkitekterne og bygherrerne Arkitema, AREEA Ejendomsudvikling A/S og Sandbeck A/S. Projektet er nu under myndighedsbehandling og hvis alt går efter planerne tages det
første spadestik inden for et halvt år.

Læs også "Reality-check" samt "Butiksliv, tak"

Flytterod hos politiet

I det sidste havle år har Station Amager haft to adresser, nemlig Hørhusvej 7 i Sundbyvester samt Kamillevej 3 i Kastrup.

Egentlig skulle hele stationen være flyttet til Kamillevej den første januar, efter at Folketinget vedtog en omfattende politireform sidste år. Men på grund af pladsmangel og byggerod er flytningen ikke kommet helt på plads endnu. Først nu er al borgerbetjening samlet på Kamillevej, ligesom ordenspolitiet, efterforskningen (kriminalpolitiet) og de administrative afdelinger nu bor på Kamillevej.
Politiassistent Michael Sandholm fra Station Amager for-tæller at personale og ledelse arbejder hårdt for at opretholde serviceniveauet under flytningen. Men han erkender at det i perioder har været vanskeligt.
- Lige nu er fokus på at vedligeholde kontakten til politiets samarbejdsparter, og alle henvendelser forsøges løst efter bedste evne, siger Michael Sandholm.


Image
Michael Sandholm mener at strukturændringerne bliver til fordel for Amager. Her er han fotograferet ved fodboldstævnet Urban Cup, hvor Ungegruppen spillede imod lokale hold i Urbanplanen.
Samme antal patruljer
Sammenlægningen er en følge af den store politireform, som blev vedtaget af folketinget sidste år. Reformen betyder at der lægges flere opgaver ud på de enkelte stationer. Samtidig bliver der lidt færre af dem.
Det betyder ikke at der bliver færre patruljer på Amagers gader. Men for borgerne i Sundby og Ørestad Nord bliver der længere til den daglige politiekspedition. Det gælder for eksempel hvis man skal have en straffeattest eller i forbindelse med anmeldel-ser, hvor man skal møde op personligt.
- Det giver selvfølgelig lidt utilfredshed. Vi har også fået klager fra enkelte borgerne i Tårnby, som mener at de nu bliver underprioriterede.  Men det er kun fordi, at vagthavende skal sortere i anmodninger om hjælp, for at reservere et beredskab til de tungere sager. Sådan en sortering er helt normal, forklarer politiassistent Michael Sandholm.

Han mener, at man bliver nødt til at sammenligne politibetjeningen i København med resten af landet.
- Tag f.eks. en landsby i et landdistrikt i Jylland. Her har der altid været langt til politiet. Borgerne i København har altid været lidt privilegerede, siger Michael Sandholm.
Han er selv tilknyttet Unge-gruppen på Station Amager. Gruppen hører under Lokalpolitiet, som stadig bor på Hørhusvej, mens man venter på at forholdene er i orden på Kamillevej. Under Lokalpolitiet hører den Operative Gruppe (som tidligere hed Nærpolitiet), Tyverigruppen, Ungegruppen (Tidligere Sierra 4) og DKA/Dansk Kriminalpræventiv Afdeling også i daglig tale kaldet SSP. 

Unge-problemer flytter sig
Ungegruppen har i de senere år haft succes med sit samarbejde med boligforeningerne og de unge selv i Urbanplanen, hvor kriminaliteten er faldet markant. Betyder omlægningen af Station Amager at dette arbejde bliver nedprioriteret?
- Nej. Der kan være perioder, hvor indsatsen går op og ned, alt efter de forskellige opgaver, der skal løses. F.eks. har der været en del problemer i Holmbladsgade igennem en længere periode. Nu er der ved at være styr på det, og det er lykkes at få en mere positiv adfærd i området. Det næste problemområde er Store Krog, siger Michael Sandholm.

{sidebar id=3}

Politiet kan ikke love den samme indsats i de enkelte områder, men det har ikke noget med den aktuelle reform at gøre.
- Samfundet hele tiden er i bevægelse og det samme gælder for det kriminelle miljø. Der vil hele tiden skulle ske en tilpasning, og derfor vil der aldrig være en stillestående struktur hos politiet. Men arbejdet fortsætter, uanset hvilken struktur, fremtiden byder.  

Det vigtige lokalkendskab
Michael Sandhom er glad for omstruktureringen.
- Det gode ved en sammenlægning er, at man blandt andet samler de forskellige medarbejdere med et stærkt lokalkendskab under samme tag, siger Michael Sandholm. 
Tiden må så vise, om dette lokalkendskab kan overleve i en centralisering, For hvis man samler betjentenes kendskab til enkelte dele af Amager på Kamillevej, kan det ende med, at netop kontakten med enkelte kvarterer forsvinder. Men for politiassistent Michael Sandholm er reformen et skridt i den rigtige retning.
 - Det korte af det lange er, at der ikke er noget, der stopper. Problemerne flytter sig hele tiden, og arbejdet fortsætter, siger han.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.