Politiet leder efter 64-årige Bjarne

politi eftersoegning bjarnePolitiet leder fortsat efter 64-årige Bjarne, som forsvandt fra Digevej på Amager 18. december.

Han er fanget af et kamera på Vejlands Allé samme eftermiddag, men er ikke set siden. Politiet opfordrer beboere omkring Digevej/Ørestads Boulevard til at kigge efter ham i skure, udhuse mm.

”Vi har ledt efter Bjarne i et stort område på Vestamager, men indtil videre uden held. Derfor har vi brug for hjælp fra beboerne til at kigge efter i skure og udhuse for at se, om han kunne være der,” siger politikommissær Lars Krabbe fra Københavns Politi.

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk