• Redaktionen
  • Ørestad

Ørestad får nyt idrætsanlæg

Købet af grunden blev vedtaget af Borgerrepræsentationen 10. december - købsprisen for grunden er fortrolig. Men det er ikke hemmeligt at formålet med købet er at etablerer en 11-mandsbane og evt. andre foreningsfaciliteter i tilknytning til banen. Foto viser et forslag til indretningen, men anlæggets skal i det kommende år planlægges i detaljer.

jonas bjoern jensen"Det er fuldstændig fantastisk, at vi nu har fundet en løsning, så der kan komme en 11-mands fodboldbane i Ørestad. Og endda i en løsning, hvor det ikke generer naboer med lys og larm. Jeg har i flere år arbejdet tæt sammen med Ørestad IF om at finde en løsning for ungdomsfodbold. Det er selvfølgelig en kæmpe forløsning, at det nu er lykkedes at finde en grund og få den købt. Nu går vi i gang med at snakke med Ørestad IF og andre relevante parter om, hvordan vi laver det bedste idrætsanlæg overhovedet. Den snak glæder jeg mig meget til. Og så er det vores ansvar, at vi får fundet pengene til at lave anlægget, så vi kan gå i gang med at lave det, når kommunen overtager grunden om et år," siger politisk ordfører Jonas Bjørn Jensen (S). 

Grunden bliver overtaget af kommunen 1. januar 2022. Så det næste års tid skal der laves en plan for indretning af anlægget. Jonas Bjørn Jensen forventer, at der er flertal for et rent kommunalt anlæg, som kommunene betaler for og driver.

I Ørestad IF er lederne ellevilde og glade for, at det endelig er lykkedes at finde en sted til et idrætsanlæg. I årevis har foreningen manglet faciliteter, især til fodbold. Formand for Ørestad IF, Thomas Sahl Kellberg, vurderer at Ørestad IF i tidens løb har deltaget i omkring 1000 møder med kommunen, idrætsorganisationer mv. om en løsning.

thomas sahl kellberg oif formand“Det er fantastiske nyheder, det er en sejr for fællesskabet nu og i fremtiden. Politikerne har sat handling bag ord og nu står vi med en grund, som binder hele Ørestad sammen, uden at være til gene for det gode familieliv men derimod bidrage til det.  Nu kan ikke bare kun børnefodbolden vokse, men også ungdom-og seniorfodbold. Nu starter næste fase, hvor vi skal samarbejde tæt med kultur og fritidsudvalget samt kultur og fritidsforvaltningen om at skabe det bedste idrætsanlæg for Ørestad," siger Thomas Sahl Kellberg.

LÆS OGSÅ:

Fodboldformand håber på rigtig fodboldbane
Endelig lys til Ørestads fodboldspillere
Ingen fodboldbane til Ørestad i denne omgang
Fodboldpiger træner med pandelamper i Ørestad

Ønsker løbebane og omklædning

Ørestad IF's ønsker til anlægget er, at der  laves en 400 meterbane rundt om 11-mandsbanen til sprint- og coopertest. Desuden er det helt afgørende at klubben får et klubhus med omklædning, så der kan afvikles kampe, turneringer og fodboldskoler.

kristian johnsen oif boerneundgomsformand"En 11-mandsbane er helt afgørende for at klubben kan udvikle sig, som vi ønsker, og som der er potentiale for i Ørestad. I Ørestad IF vil vi være lokale Ørestadforældres førstevalg, når de skal vælge fodboldklub til deres børn," siger Kristian Johnsen, Børne og Ungdomsformand, Ørestad IF Fodbold.

Fodboldafdelingens seniorafdeling forventer at få endnu flere medlemmer, når det bliver muligt at spille på en 'voksen' bane.
"11-mandsbanen giver os mulighed for at få endnu flere voksne ud at spille verdens bedste spil og bidrage til det gode fællesskab vi har på og udenfor banen,” siger Jacob Benedictus Jørgensen, seniorformand, Ørestad IF.

DEBAT:

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk