tirsdag 11 december 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Den nye Ørestad

bcv arkitekter 01En aften for to uger siden dukkede et 20 siders hæfte op på web-tjenesten Issuu. Det var en slags tegneserie med titlen ’Ørestad 2.0’. Nysgerrige læsere opdagede at der var tale om et oplæg til en helt ny masterplan for Ørestad, en plan som tager et opgør med mange af de indbyggede fejl i den oprindelige masterplan fra tegnestuen ARKI fra 1994

• Med enkle tegninger og talebobler forklarede tre unge arkitekter, hvordan Ørestad kan få nyt liv ved nogle enkle, men radikale ændringer. De skar Ørestad Nord ud af Ørestad, nedlagde det planlagte Amager Fælledkvarter, fortættede Ørestad City med alle flere tusinde etagemeter, blandt andet ved at skabe et nyt bycentrum ovenpå motorvej og jernbane.

LÆS OGSÅ: NY VISION VIL ÆNDRE RADIKALT PÅ ØRESTAD

I dag diskuteres den i By og Havn og i Københavns Kommune, og flere medier vil interviewe de tre arkitekter bag ’Ørestad 2.0’. Sara, Arne og Rune blev overraskede men glade for at deres plan så hurtigt fik et publikum.

Bag den nye vision for Ørestad står arkitekterne Arne Cermak, Rune Veile og Sara Buhl Bjelke, som har fulgt hinanden på arkitektuddannelsen og derefter dannet en ‘tænketank’ og sammen udarbejdet ‘Ørestad 2.0’.

”Ørestad er vor tids store byplan, og som arkitekter vil vi jo gerne sætte gang i debatter og fremlægge visioner,” siger Rune Veile.

”Det er som om at debatten om Ørestad er endt i en blindgyde, hvor den ene side siger ’det fungerer jo ikke’ og den anden side siger ’jo det gør, bare vent til det bliver færdigt’. Vi vil gerne give et konkret bud på løsningen af nogle af de grundlæggende problemer”, siger Sara Buhl Bjelke.

”Det var nærliggende at tage fat på Ørestad. Vi har jo studeret samtidigt med at Ørestad voksede op,” siger Arne Cermak, som også har haft et studiejob som arkitekturguide i Ørestad.

Modernisme i fugleperspektiv
De synes at tiden er løbet fra Masterplanen fra 1994.

”Den er et typisk modernistisk projekt, hvor alt er udtænkt på én gang. Det så flot og spændende ud, men planen manglede at vise skalaen og detaljerne i byggerierne, alt blev lavet som en model set ovenfra,” siger Rune.

”Alle planer har jo brug for at blive revideret og udviklet. Især byplaner, for en by består jo af levende mennesker,” siger Sara.

”Ørestad har mange kvaliteter. Den kan noget, som resten af København ikke kan. Bare tænk på den fantastiske infrastruktur, pladsen til store virksomheder. Beboerne har glæde af lys og plads og flot arkitektur. Men der mangler diversitet og intimitet. Og der kan godt være plads til begge kvaliteter,” siger Rune.

”Vi ser nok Ørestad som en bydel med mange lukkede facader og monotone bygningsstørrelser. Vi er enig i de mange andre som synes at Ørestad mangler opholdsrum og variation,” siger Arne.

bcva channel how it could beØrestad er for lang

”Det benspænd vi lavede for os selv, var at formindske Ørestad. Det er jo et meget aflangt område, som gør det svært at skabe et centrum,” siger Rune.

Nedlæggelsen af Amager Fælledkvarteret betyder at der skal flyttes 330.000 etagemeter ind i Ørestad City.Derfor har de tre arkitekter lagt lavere bygninger under metroen og inde i de brede gader. Det gør samtidig byrummene mere intime. Ovenpå motorvejen opstår et attraktivt bycentrum.

”Man kunne nemt sælge de grunde til store domiciler. Derfor er det netop vigtigt at være klar med en plan. For skal det nye centrum løfte bydelen, skal det bestå af både boliger, butiksgader og erhverv”, siger Arne.

“Planen har noget drøm i sig - men den faktsik også realiserbar”, siger de tre arkitekter.

Visionen 'Ørestad 2.0' er lavet som en tegneserie på 60 sider. Den kan læses på www.bcva.dk.

 

 

 

 

 

 

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.