Fugle, mennesker eller bisonokser?

bisonokseNaturstyrelsen inviterer foreninger og naboer til åben debat om fremtiden for Kalvebod Fælled. Både hegn, vilde okser, sjældne fugle og plads til mennesker er til diskussion

• Om få uger inviterer Naturstyrelsen til et offentligt møde, hvor fremtiden for Kalvebod Fælled skal til debat. Deltagerne i mødet bliver bl.a. grundejer- og beboerforeninger i Ørestad, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og foreningen rewilding.dk.
Baggrunden er, at Naturstyrelsen snart skal vedtage en ny 15-årig driftsplan for Kalvebod Fælled, som med sine 2000 hektar er det største areal i Naturpark Amager.
"Naturpark Amager er helt særlig med sin enestående beliggenhed midt i Hovedstaden. Det er både en forpligtigelse og en mulighed," står der i et notat, som Naturstyrelsen netop har udsendt.

Fredet fugleområde
En del af Kalvebod Fælled er fuglebeskyttelsesområde og omfatet af både lovgivning og EU-regler, som sætter nogle klare mål om at bevare og fremme en lysåben natur med strandeng og vadefugle.
hans henrik christensen skovriderSkovrider Hans Henrik Christensen er formand for naturparkrådet og skal også stå i spidsen for den nye driftsplan for Klavebod Fælled.Samtidig indgår Kalvebod Fælled i Naturpark Amager, et naturområde der omfatter både  Amager Fælled, Kalvebod Fælled, Kongelunden og dele af standengene ud modDragør. Der er dannet et Naturparkråd, som skal udvikle området, og der er skaffet over 100 mio. kroner i fonds- og støttemidler til arbejdet.
Målet er at mange flere mennesker skal komme ud i naturområdet, og foreløbig er der planer om nye hovedindgange, og bedre adgang til badning, sejlads og fiskeri langs naturparken.

Vilde ponyer eller okser
Andre ønsker at udpege Kalvebod Fælled som et rewilding område. Rewilding sigter mod bevarelse og genopretning af store områder med vild natur. Det sker ved at oprette fredede kerneområder uden produktion, og indføre rovdyr og andre nøglearter som f.eks. store græssende dyr. Det kan være vildsvin, vildheste, elge og bisonokser i den danske natur. På Kalvebod Fælled ville en rewilding betyde, at yderhegnet skulle bevares, og flere indre hegn nedlægges, så man ville kunne udsætte store græssere som helårsdyr. Naturstyrelsen nævner selv at det kunne være vilde exmoor-ponyer, som Naturstyrelsen har på Sydlangeland, eller bisonokser, som findes på Bornholm. De store græssere vil skabe 'nedbrud' og lysninger i skovene, nye skovbryn og dødt ved, til glæde for en øget biodiversitet.
Men Naturstyrelsen peger også på udfordringerne ved rewilding. Idag græsser omkring 1000 køer på Kalvebod Fælled om sommeren. De holder vegetagionen nede. Det samme vil ikke være tilfældet med vilde dyr. Dermed opstår der  tilgroning, og dårligere vilkår for strandenge og vadefugle. Der er også dyreetiske betænkeligheder. Kalvebod Fælled står næsten under vand i vinterhalvåret. Det er ikke sundt for klovdyr. Endelig vil store dyr på fælleden få konsekvenser for tilgængeligheden.  Der skal laves forskelige indhegninger, som gør at mennesker ikke kan færdes frit overalt.

Dådyrene
På det offentlige møde vil Naturstyrelsen også gerne diskutere bestanden af dådyr på Kalvebod Fælled. De har heller ikke de bedste levevilkår om vinteren, og i de senere år er bestanden bragt ned. Dådyr foretrækker at leve i områder med spredt bevoksning af løvtræer, nåletræer og krat. Det overvejs nu om man kan flytte bestanden ved at åbne militærhegnet ind til Kongelunden.

kalvebod boern 9716Indhegningen
Hele Kalvebod Fælled er indhegnet. Men det gamle militære hegn fungerer i dag som en unaturlig barriere. Særligt langs med Ørestad er hegnet skæmmende, og giver begrænsninger i adgangen mellem by og natur. Så det er også et emne, som man vil have til debat.
"Der er ikke truffet beslutning om at fjerne hegnet. Naturstyrelsen vil i dialog med kommunerne, organisationer og naboer overveje mulighederne," står der i notatet fra Naturstyrelsen.

Mødedatoen for det offentlige møde meldes ud i januar. Efter det offentlige møde vil Naturstyrelsen lave et længere forløb med borger- og interessentinddragelse, hvor Naturpark Amagers udviklingsplaner også indgår.

  • louise raaschou OKT 2015Det nye år kickboksede sin ankomst, men hvad, der ikke slår en ihjel, gør forhåbentlig en tyndere. Og i hvert fald nostalgisk efter gode, gamle ’19

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk