Stor forestilling af GLiMT i Ørestad Skøjtehal

glimt skoejtehal kabaretOBS: FORESTILLINGEN DESVÆRRE AFLYST INDTIL VIDERE.
GLiMT og Ørestad Skøjteklub inviterer til en magisk - og gratis - aften 12. december med luftakrobatik, kunstskøjteløb og funky folk-musik. Kun få billetter tilbage.

'GLiMT af en kabaret i Ørestad Skøjtehal' er blevet til med støtte fra bl.a. G/F Ørestad City Syd. På grund af forsamlingsforbuddet blev der nemlig ikke afviklet noget julearrangement i Arenakvarteret i år. I stedet har grundejerforeningen valgt at kanalisere julepengene over i en særlig indendørs forestilling, så områdets beboere kan få en anderledes, gratis oplevelse i december.

"'GLiMT af en kabaret' er kunstskøjteløb krydset med scenekunst og luftakrobratik; et musikalsk show for hele familien med visuelle oplevelser ud over det sædvanlige," skriver arrangørerne.

Arrangementet er også støttet af Amager Vest Lokaludvalg og Ørestad Kulturdag. GLiMT skulle nemlig også have optrådt til den aflyste Ørestad Kulturdag 2020, som skulle have fundet sted i Arenakvarteret tilbage i september. Her var de på plakaten med selv samme forestilling, nemlig CameliOrquestra, som de nu har rykket ind i skøjtehallen og iscenesat i samarbejde med Ørestad Skøjteklub.

De unge kunstskøjteløbere får selskab på isen - og i luftrummet henover - af CameliOrquestra og luftakrobaten Aurelie Bernard. CameliOrquestra er en gruppe akrobatiske og musikalske performere med rødder i det moderne cirkus, som imponerer og underholder med halsbrækkende fysiske udfoldelser tilsat kærlighedssange i et univers af skæve eksistenser, store drømme og poesi.

Glimt af en kabaret, Ørestad Skøjtehal, Hannemanns Allé 14A+B, 2300 København.12. december 2020. Showet kl. 17.00 er fuldt booket! få billetter til showet kl. 19.00. 

Arrangør: Teater GLiMT. Medvirkende: Aurélie Bernard, Joel Degersfeldt, Kajsa Bohlin, Ida Langkilde, Mikkel Hobitz Filtenborg, Lars Lindegaard Gregersen og kunstskøjteløbere fra Ørestad Skøjteklub. Iscenesættelse: Lars Lindegaard Gregersen. Lysdesign: Elin Didriksen. Arrangementet er støttet af Amager Vest Lokaludvalg, Grundejerforeningen Ørestad City Syd, Ørestad Kulturdag og GFS Ørestad.
Begge forestillinger er gratis, men tilmelding via Billetto er nødvendigt.
17.00: https://billetto.dk/e/glimt-af-en-kabaret-billetter-498164
19.00: https://billetto.dk/e/glimt-af-en-kabaret-billetter-494936 (få billetter)

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk