lørdag 19 september 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 kultur

Børnekulturpiloterne lægger arm med Karen Blixen

ruth lerche og maria lau kroghNy Teaterlabyrint fra Børnekulturpiloterne vil genskabe Karen Blixens kaffeplantage, som var på størrelse med hele Amager Vest.

For over 100 år siden, i en alder af 27 år, tog Karen Blixen til Kenya, hvor hun skulle drive en kaffeplantage på størrelse med Amager Vest. 

Nu lægger Børnekulturpiloterne arm med en af Danmarkshistoriens mest berømte kvindelige forfattere, Karen Blixen og hendes kærlighed til Afrika. Sammen med en børne- og ungegruppe vil de skabe en forestilling med titlenBlixen-labyrinten.

Hvad er en teaterlabyrint?

Normalt når man går i teatret, sidder man bænket og kigger op på en scene. I en teater-labyrint bevæger publikum sig rundt gennem en række af rum, som udgør hver deres scene. Publikum bliver lukket ind i grupper på ca. 8 personer og guides herefter gennem labyrinten. Tanken er at give en mere sanselig oplevelse; det er totalteater hvor publikum bliver en del af historien og den levende installation. 
De interagerer med de scenografiske løsninger og med performerne. Publikum bliver f.eks. selv en del af besætningen på et skib eller et sørgeoptog for Hamlets far. 

Ikke første gang
Det er ikke første gang at Børnekulturpiloterne har skabt en spektakulær labyrint. Tidligere har de lavet kæmpe universer over romeo & Julie, Søren Kierkegaard, Titanic, Hamlet m.fl. 
Der er premiere på Blixen Labyrinten søndag 8. november kl. 10-15, hvor der spilles hver halve time. Publikum vil blive lukket ind i grupper af ca. 8 personer. 

At gå til kultur
Børne-Kulturpiloterne er et kulturprojekt som har til huse i Urbanplanen. Her kan børn og unge gå til kultur og blive kulturiværksættere. Gruppen af børn og unge, som går til kultur, kommer fra hele Amager. Børne-Kulturpiloterne har eksisteret siden 2009 og har siden 2018 hørt ind under Børnekulturhus Ama’r.

Piloterne har til huse på Solvang Bibliotek, hvor de mødes hver tirsdag i børnegruppen. 

Børne-Kulturpiloterne ønsker at skabe synergi og samarbejde på tværs af bydele, etnicitet og alder. Med kulturen som værktøj og gennem nytænkende brugerinddragelse, arbejdes der på at skabe identitet, tilhørsforhold og medborgerskab i lokalområderne - på tværs af bydelene.

Projektet er delvist støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Børnekulturpiloter Søges
Drømmer du om at spille teater, bygge kulisser eller lave lys og lyddesign?
Børnekulturpiloterne inviterer nysgerrige børn og unge fra Amager i alderen 10-14 år til at blive Børnekulturpilot med opstart tirsdag 25. august kl. 15.30-18.00 på Solvang Bibliotek. Her kan de prøve kræfter med teater og billedkunst i en workshop med Billedkunstner Maria Lau Krogh og Skuespiller Ruth Lerche. Desuden er der quiz med lækre præmier. Kender du et barn eller en ung mellem 10-14 år, som elsker at være kreativ og har masser af gode ideer. Og kan lide at spille teater, lave kulisser, lys- eller lyddesign?SMS til Signe på: 20516264.

Kairo kommer til byen

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

DEBAT: