søndag 31 maj 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 kultur

Coronakarantæne fik fotokonkurrence til at eksplodere

fotokonkurrence fangdinby dac 2020 wide Sussi PorsborgDansk Arkitektur Centers åbne fotokonkurrence FANG DIN BY 2020 har modtaget over 5000 billeder, næsten dobbelt så mange som sidste år. En speciel tid i Danmarks historie er blevet foreviget og dokumenteret af de mange fotografer.

fotokonkurrence fangdinby dac 2020 tall Sussi PorsborgFoto: Sussi Porsborg. Originalformat.

Ved åbningen af årets konkurrence 5. marts var temaet, som deltagerne skulle forholde sig til, 'Hverdagsmagi'. Men så ramte en ny virkelighed hele byen og landet t 11. marts, da regeringen lukkede samfundet ned på grund af Coronakrisen. Fra den ene dag til den anden skulle alle forholde sig til at holde afstand både hjemme og ude i byens rum. For at gøre konkurrencen endnu mere relevant og nærværende, besluttede Dansk Arkitektur Center (DAC)sig for at ændre årets tema til 'Fang din corona-by'.  Da konkurrencen sluttede 5. maj kunne DAC fortælle at de havde modtaget 5532 konkurrencebilleder.

”Årets deltagere har indkapslet deres hverdagsmagi i motiver, der dokumenterer en Palle-alene-i verden-stemning med tomme gader, fysisk distance og andre måder for socialt samvær”, fortæller programchef i Dansk Arkitektur Center, Tanya Lindkvist. 

Der venter juryen noget af en opgave med de tusindvis af indsendte foto. Hvert enkelt foto skal bedømmes, inden de udvalgte foto til udstillingen findes.  I juryens bedømmelse af hvert billede vægtes det at årets tema tydeligt er indarbejdet, at der er interaktion mellem de fysiske rammer og mennesker, og at billedet har en spændende billedekomposition. Juryen består af stadsarkitekt Camilla van Deurs, programchef i Dansk Arkitektur Center Tanya Lindkvist, arkitekt og vært på DR Sonja Stockmarr, festivaldirektør på Copenhagen Photo Festival, Maja Dyrehauge Gregersen samt fotograf og fotoambassadør for Canon, Morten Nordstrøm. 

Fotoudstilling 25. juni 2020
Dansk Arkitektur Center står bag fotokonkurrencen som har eksisteret i fem år. De bedste fotografier bliver udstillet for offentligheden uden for på Bryghuspladsen ved Dansk Arkitektur Center i BLOX fra 25. juni til 7. oktober 2020. Fotoudstillingen får også liv andre steder i byrummet som Københavns Hovedbanegård, Valby station mm. Fotograferne bag de udvalgte fotos får direkte besked i uge 21. Vinderne af 1., 2. og 3. præmien får også besked – men deres endelige placering afsløres først 25. juni til udstillingsåbning og præmieoverrækkelse.  

 For mere information besøg www.dac.dk/fangdinby

fotokonkurrence fangdinby dac 2020 Wilfred GachauFoto: Wilfred Gachau. Fangdinby2020.

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: