fredag 5 juni 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 kultur

Grundejerforening satser på kunst: Skal styrke citys identitet og beboernes fællesoplevelser

mia ellgaard gf januar 2020Ørestad City er kendt for sine mange kunstværker og installationer, og kunsten skal give bydelen identitet og oplevelser, siger formanden for grundejerforeningen, Mia Ellgaard.

Alle bydele i Ørestad er fra fødslen udstyret med store markante kunstværker af betydningsfulde danske kunstnere. Ved DR-Byen står Per Kirkebys murstensskulptur, og lige på kanten af Ørestad City ved Vejlands Allé finder man Bjørn Nørgaards totem Kærlighedsøen. Ørestad Syd har Hein Heinsens bronzeskulptur Den store udveksler. 

I Ørestad City har grundejerforeningen valgt at lade den noget malplacerede kunst-gave få selskab af nye værker, og foreningen har lagt en kunststrategi for bydelen.

Arbejdet med at få kunst ind i bymiljøet startede allerede ved overtagelsen af bydelens fællesarealer fra By & Havn og Københavns Kommune. Foreningen vægter kunsten lige så højt som natur og bymiljø i Ørestad Ciity,

“Kunsten var med i vores første strategiplan som en selvstændig privat bestyrelse. Den kom til at spinde sig om udsagnet “Summen af liv”, og vores tanke i bestyrelsen var, at vi ville stå på de tre ben: Natur, Urbanitet og Kunst. Der er mange bydele, der har en eller to af de tre ting, men der er ikke mange, der har alle tre. Så ved kombinationen af de tre elementer har vi noget unikt og noget der kan bidrage til vores særlige identitet her i Ørestad City,” fortæller formand for Grundejerforeningen Ørestad City Mia Ellgaard. 

skulptur harvey martin 0195Nye kunstværker
I begyndelsen fik bydelen mulighed for at låne værker til opstilling, for eksempel af Harvey Martin, hvis jernskulpturer er placeret ved indgangen til Byparken på Ørestads Boulevard (2010). Men grundejerforeningen ville også gerne investere i værker, der var skabt til bydelen og bydelens beboere.  Det første værk, som var skabt til bydelen, blev Dan Graham-installationen Big Loop Becoming A Small Loop i Byparken (2015). Den er medfinancieret af Københavns Kommune. Valget af kunstner og værk har været en læreproces for bestyrelsen.

Man skal selv have en holdning
"Det viste sig at været ret svært at arbejde med en kunststrategi og at arbejde med kunst i det hele taget - specielt når man er lægmand og ikke er uddannet inden for kunsthistorie eller kunst i øvrigt. Derfor havde vi en række runder med forskellige udkast, som gode og professionelle mennesker hjalp med at vurdere og foreslå ændringer til. Noget af det, vi lærte i den proces, var, at uanset, om vi vidste noget om kunst eller ej, så var vi nødt til at have en mening selv. Vi skulle simpelthen selv formulere, hvor vi ville hen og hvilke rammer vi havde for kunst, før vi kunne få nogen reel rådgivning,” uddyber Mia Ellgaard. 

“Vores  nye kunststrategi sætter nogle betydeligt mere klare tanker for, hvad vi vil med kunsten, og hvilken rolle den skal spille her i Ørestad City." Grundejerforeningens strategiarbejde har ført til det første mere langstrakte samarbejde med en kurator, som gennem strategiens første fire år skal hjælpe med at udmønte den ved såvel nogle midlertidige værker som nogle mere permanente værker," siger hun. 

Midlertidige værker kræver ofte ikke de samme midler, som permanente værker, der typisk kræver eksterne midler fra for eksempel fonde for overhovedet at kunne realiseres.
“Midlertidighed kan betyde, at vi kan få noget til ske, og det er både en fordel for vores borgere, og når vi fx skal engagere fonde i vores arbejde. Faktisk var netop at arbejde med midlertidighed en af de øjenåbnere vi havde i strategiprocessen. Der var flere, der sagde til os: hvis I vil have noget til at ske, skal I tænke mere på midlertidighed end på monumentale værker.”

meridian skulptur 01Værkerne skal bruges
Senest har grundejerforeningen opstillet det midlertidige værk Meridian af Carl Krull i Byparkens østlige del. 
“Værket inviterer til refleksion, men det er også et værk, som børnene kan lege med og i, fordi de kan gemme sig i værkets elementer. Det er et værk, der handler om skala og netop det, at børn og voksne vil opleve værket forskelligt og have forskellig oplevelse af sig selv i forhold til værket, er en del af dets formål. Som borgere og beskuere får vi et værk, med mange facetter og et værk, der kan bruges til leg, oplevelse og refleksion.”

Om kort tid vil der også dukke en række værker op på bibliotekspladsen, hvor installationerne vil referere til forskellige eventyr og ifølge Mia Ellgaard forhåbentligt inspirere beboerne til at bevæge sig dybere ind i bøgernes verden - eventuelt udforske biblioteket endnu mere.
“Jeg håber, vi kan give inspiration til at fortælle eventyr og historier - at komme tilbage til bøgernes fantastiske verden og slippe fantasien løs. Kunsten er igen et virkemiddel, men her i en anderledes retning end Carl Krull og Dan Grahams værker,” uddyber Mia Ellgaard.

Værkerne på bibliotekspladsen er blandt andet skabt i samarbejde med den sociale virksomhed Skovhjælperne ved Naturcenter Vestamager. 

For Mia Ellgaard er det vigtigt, at kunstbegrebet forstås meget bredt og både kan udtrykke poesi, leg og humor, men også refleksion og provokation.
“Det eneste, vi er lidt påpasselige med, er politisk kunst. Men det er vanskelig balance, for hvad er politik? Man kan lægge politik i alt, hvis man vil. Vores pointe er måske mere at fokusere på det nære som eksempelvis hvad det vil sige at være menneske, vores identitet, eller de elementer vi har i Ørestad City,” forklarer hun. 

Hvad skal kunsten give beboerne?
“Jeg håber, at oplevelsen af, at der står kunst rundt omkring, vil give en herlighedsoplevelse, men også at man reflekterer og stiller spørgsmål til sig selv og til hinanden. Det er ok at spørge, hvad er det for en dims? Og det er ok at stille spørgsmål til, hvad, det er, værket gerne vil fortælle mig? Fra grundejerforeningen sætter vi så vidt muligt  platter op med oplysninger om, hvem der har lavet værket, hvad det hedder, og hvilke tanker der er bag værket - det kan måske besvare nogle spørgsmål og forhåbentlig hjælpe folk til at tænke videre, stille flere spørgsmål og reflektere.”

skulptur harvey martin 0193Fremad
Mia Ellgaard er også meget begejstret for at værkerne tages i anvendelse, som det for eksempel sker med Dan Grahams pavillion, hvor beboerne slæber borde og stole ind i skulpturen og har glæde af det læ, som pavillonen giver.
“Det kan nogen måske synes er skændigt for værket, men spørger man Graham, så ville han formentlig svare, at det er tanken, og at det skal bruges, og at det kun er dejligt, at beboerne indtager det og bruger det. Set fra det perspektiv er værket en kæmpe succes og virkelig hjemmehørende her i Ørestad City. Det er målet med alle de værker, som vi etablerer: at de inddrager folk, giver anledning til spørgsmål, refleksion eller at de sågar får folk til at trække på smilebåndet,” siger hun. 

Debat er godt
Endnu har grundejerforeningen ikke evalueret kunstens betydning for beboerne, men foreningen følger diskussionen på de sociale medier løbende omend den sjældent vil blande sig i den. 
Et værk der kan skabe debat, er skulpturen Fremad af Harvey Martin, der er opstillet ved den østlige indgang til Byparken (2010). Værket, der er udført i cortenstål, så det ser rustent ud, forestiller en mand, der står i stævnen af en båd mens han i den ene hånd holder sit afskårne hoved løftet foran sig, og i den anden hånd holder en machete eller et sværd. For Mia Ellgaard har det værk dog en meget direkte og tydelig betydning.

“Jeg elsker det værk, men jeg har konstateret, at nogen får associationer til for eksempel krig og vold. For mig handler værket om at ville fremad uden mål eller at ville fremskridt alene for fremskridtets skyld. Bare fremad og gerne i hæsblæsende fart. Mandens fart er symboliseret ved, at han står med sit hoved foran sig, mens kroppen helt bogstaveligt er en armslængde bagud. Budskabet bliver forstærket af, at han står i stævnen af et skib. Et skib symboliserer en rejse - en bevægelse. At manden står med sit eget afskårne hoved, gør rejsen hovedløs - igen helt bogstaveligt. Sådan har jeg selv fra tid til anden oplevet udvikling, og det er ganske hårdt at være en del af en udvikling, der synes hovedløs og sker i en sådan fart, at ingen kan følge med. Udvikling, hvor et initiativ erstattes af et nyt endnu før det sidste initiativ havde nået at bevise - eller modbevise - sit værd. Det er præcis den type udvikling, som værket gør håndgribeligt og konkret. For mig bliver det en befrielse, der gør, at jeg kan distancere mig. Det giver mig plads til at smile og til også at se det komiske i den type udvikling. Derfor er det et meget stærkt værk for mig.”

SIMIAN i cykelkælderen klar med første kunstudstilling i foråret

Nyt kunstværk i Byparken skal sætte fantasien i gang

Mere bynatur og kunst til Ørestad City i ny strategi

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: