mandag 18 december 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 kultur

75 gallerier på international kunstmesse i Bella Center

code art 17 Anna SoerensenFor anden gang lagde Bella Center rammer om den ambitiøse kunstmesse Code Art Fair og hallerne bugnede med ny kunst fra hele verden

Code Art Fair er Skandinaviens eneste internationale kunstmesse, og det er hensigten at præsentere det bedste og nyeste inden for samtidskunst. Bella Center lagde for anden gang rammer om Code Art Fair. I den seneste uge blev der vist kunst fra i alt 75 gallerier, både de førende, veletablerede af slagsen, men også de helt nye og små gallerier. Den danske kunstner Anna Sørensen præsenteret af galleri Tom Christoffersen (Foto herover).

code art 17 1Møde mellem kunstelskere
På messen mødtes tusindvis af kunstnere, galleriejere, opkøbere, museumsfolk, private samlere, journalister, og kunstelskere der bare var nysgerrige efter at se, hvad der rør sig i kunstverdenen lige nu.
”Jeg er her først og fremmest for at møde opkøbere, som ellers ikke ville finde vej til mit galleri i Holbergsgade. Men det er også det at kunne møde mange andre fra branchen, der er tiltrækkende”, fortalte Marie Kirkegaard fra galleriet af samme navn til Ørestad Avis. Hun repræsenterede på kunstmessen den danske kunstner Jacob Jessen og den japanske kunstner Rieko Hotta.

code art 17 Ryan Travis ChristianMon ikke, der er er mange, der kan genkende temaet for denne tegning?Det samme gjorde sig gældende hos galleriet Western Exhibitions. Her var Scott Speh kommet hele vejen fra Chicago for at præsentere den amerikanske kunstner Ryan Travis Christian.
”Det er lidt et eksperiment for os, en mulighed for at se, om der er interesse for amerikansk kunst her. Men jeg er også kommet for at netværke og se de andre gallerier. Desuden ville jeg rigtig gerne til København, som jeg har læst så meget godt om”, sagde Scott Speh.

Kunsten ud i byen
Kurator for messen, kunstrådgiver Caroline Bøge, forklarede til den samlede presse på messens åbningsdag,  
at der udover de udstillede kunstværker også var et rigt program med performances, talks, koncerter og film., hvoraf meget var gratis at opleve. Der var eksempelvis mulighed for at se ’The egg’ - en ballet performance med danser ved Den Kongelige Ballet, Femke Mølbach Slot, på Arne Jacobsens ikoniske stol Ægget.

code art 17 PolitiskFlere kunstværker tager den aktuelle politiske debat opSom noget helt nyt blev der denne gang ikke kun vist kunstværker i Bella Centrets store haller. På messens sidste dag, søndag, rykkede kunsten ind til hjertet af København, hvor man ganske gratis kunne opleve en række performances forskellige steder og komme med på ture til gallerier.

Den italienske kunstner Marinella Senatore fremførte en musikalsk performance på Eataly i Illum og efterfølgende på Højbro Plads og i Kongens Have. I Kunstforeningens Gammel Strands lokaler kunne man opleve den britisk-ghanesiske Larry Achiampong præsentere en akustisk og visuel performance.

 

 

 

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

euronews