Ørestads nabo mod nord vokser frem

faste batteri bach gruppenBryggens Bastion er godt på vej - betonskandale eller ej. Otte karréer skal rumme 1800 boliger og 1500 arbejdspladser.

Boligområdet Bryggens Bastion i Njalsgade er mest kendt for 'betonskandalen' i disse tider. Men området består også af otte boligkarréer og en lang, smal bypark med navnet Nervebanen. I alt bygges 1.800 boliger og 1.500 arbejdspladser. 

I hver ende af Bryggens Bastion bygges der et højhus på henholdsvis 99 meter og 86 meter. Mod øst står det 86 meter høje Njalstårnet, som er ramt af 'betonskandalen'. I september blev det afsløret, at højhuset står på et fundament af ikke-certificeret beton med langt lavere styrke end påkrævet. Det fik Københavns Kommune til at standse byggeriet, indtil der er fundet en løsning, kommunen kan sige god for. Der er også mistanke om byggesjusk i to af boligkarréeerne, men det er ikke blevet påvist endnu. 

bryggens bastion arkitemaBoligerne i de tre karréer er til leje hos boligselskabet Heimstaden. Her kan man finde en 3-værelses bolig til omkring 13.000 kroner pr. måned - eller en 6-værelses bolig til omkring 26.000 kroner pr. måned. (Arkitema/Bach Gruppen)Uanset betonsagen, er byggeriet andre steder på 71.260 kvm. store grund fortsat. Tre ud af otte boligkarrér er færdigbyggede - Helgagård, Eddagård og Gunhildgård - tegnet af Arkitema. Dertil kommer 'Faste Batteri - som er 97 ungdomsboliger som udleejes af KAB. Faste Batteri er den tidligere betegnelse for hele området langs med Njalsgade, nordlig side. Mod vest og ved Ørestads Boulevard ligger fortidsmindet Faste Batteri - og det skal ifølge lokalplanen fra 2015 indrettes som "et grønt pauserum i bybilledet".

Eddagård ligger på hjørnet af Amagerfælledvej og Njalsgade. Den syv etager høj bygning er i brune tegl og har et let buet hjørne, hvor de to gader mødes. På bagsiden trapper bygninen nedad mod den smalle gennemgående bypark ’Nervebanen’. 
Helgagård ligger ligeledes ud til byparken, men er lavere og rummer bl.a. to-etagers rækkehuse med enten privat have eller egen tagterrasse. De øvrige boliger spænder fra små delevenlige lejligheder til store familieboliger. Endelig er der Gunhildgård som skiller sig ud med sin lyse beton med egetræslister. Fra de 111 lejligheder er der er kig ned til gården som er udformet som en skovbund med tæt beplantning, bakker og bænke.
Boligerne i de tre karréer er til leje hos boligselskabet Heimstaden. Her kan man finde en 3-værelses bolig til omkring 13.000 kroner pr. måned - eller en 6-værelses bolig til omkring 26.000 kroner pr. måned.

faste batteri fortidsmindeMod vest og ved Ørestads Boulevard ligger fortidsmindet Faste Batteri - og det skal ifølge lokalplanen fra 2015 indrettes som "et grønt pauserum i bybilledet". Man aner nogle opstillede kanoner på en forhøjning på illustrationen. (Arkitema/Tredie Natur)

 

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk