Nyt afsnit i podcasten om Amager

stemmer fra amager metro orestad cityr rikkecolburnAfsnit 9 i podcastserien 'Stemmer Fra Amar' handler om 'forbindelser'. Amager har altid været afhængig af dem.

På tværs af tid og sted dykker hvert enkelt afsnit af podcasten ned i et tema eller en særlig hændelse, som har været med til at forme øens udvikling. èt afsnit handler om krig på Amager op igennem historien, ét andet handler om kunstens historie. Ét tredje om øgenavnet Lorteøen. Ligesom de alle kredser omkring øens udvikling, så trækker de allesammen tråde til nutiden.

Podcasten laves af historiker og journalist Majken Astrup, som bor på Amager, og har fået en stor og bred lytterskare til 'Stemmer fra Amar'.
"EJeg er blevet overrasket over hvor bredt podcasten er nået ud. Den har lyttere i alle aldersgrupper og med mange slags baggrunde. Jeg er stødt på gymnasieelever, der lytter med, unge mødre på barsel, folk placeret i alle typer af hverv. Taxachauffører, bibliotekarer, stewardesser, skolelærere, pensionister... Det har været en kæmpe øjenåbner for mig. Fælles for dem alle er en tilknytning til Amager. Så det lokale kan virkelig noget. Faktisk mere end jeg var klar over," fortæller Majken Astrup

Det niende afsnit er netop udkommet. Det handler om de mange forbindelser der kommer til øen, i særdeleshed i løbet af de sidste 150 år, hvor øen er blevet godt forsynet med broer, sporvogne, lufthavn, metro og Øresundstunnel. En gang var der ingen faste forbindelser til Sjælland udover robåde. Det ændrede sig drastisk med tilblivelsen af Christianshavn. Der var brug for broer. Sporvogne markerede en ny æra i slutningen af 1800-tallet. Pludselig kunne man komme langt omkring på kortere tid - og uden at få nyrerne rystet løs. Men den største indflydelse har lufthavnen, som i snart 100 år har udvidet sig, larmet og støjet, men også sikret en masse arbejdspladser og skabt et fællesskab blandt mange på øen. Den har haft markant betydning for øens udvikling og beboere. Og har det stadig i dag.

I podcasten fortæller lektor og flyforsker Claus Lassen fra Aalborg Universitet om lufthavnens historie og betydning både før, nu og i fremtiden. Historiker og leder af Lokalarkivet i Dragør, Henning Sørensen fortæller om de mange små og store forbindelser, som sætter deres præg på øen op igennem 1900-tallet imens trafikforsker fra RUC, Per Homann Jespersen dykker ned i de nyere forbindelser; metroen og Øresundsmotorvejen og ser nærmere på fremtidsscenarier, der kan få betydelig indflydelse på Amagers udseende og udvikling.
Podcasten er tilgængelig på Soundcloud samt i Apples podcastapp og diverse podcastapps til Android.

Fotos: Rikke Colburn.

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk