søndag 7 juni 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 københavn

Fra bromodstander til Øresundsentusiast

sara dybris marts17 2180Som ung miljøaktivist lagde Sara Dybris McQuaid døde fisk på trappen til Fiskeriministeriet for at protestere mod byggeriet af Øresundsbroen. Men studier i Belfast ændrede hendes syn på broen. I dag er hun forkæmper for en grænseoverskridende levemåde i Øresundsregionen.

I dele af efterårssemesteret i 2019 har Sara Dybris McQuaid, lektor ved Aarhus Universitet, været gæsteforsker ved Det Statsvidenskabelige Institut på Lunds Universitet, hvor hun har arbejdet med freds- og konfliktstudier. Som bosat i København blev hun selv en del af en grænseregional sammenhæng, som hun har dedikeret store dele af sin karriere til at udforske.
"Jeg kan virkelig godt lide den grænseoverskridende levemåde. Jeg synes, den giver muligheder for at se ens egne systemer gennem andres øjne. At reflektere over hvad der kan gøres anderledes og udvide sine samtaler. Man tager ikke for givet, at det er det samme som det, man selv er vant til. Det udbytte, man kan få del i, når det er så tæt på og let at gå til, det er virkelig godt," siger hun.

Frygt for fiskedød

Men at Sara Dybris McQuaid med glæde skulle være aktiv i hele Øresundsregionen var langt fra en selvfølge. Da hun og hendes venner startede i gymnasiet i København i 1988, stod miljøet og EU-skepsis højt på agendaen. Uroen for, hvad et brobyggeri over Øresund ville betyde for havmiljøet, skabte protester mod Øresundsbroen, og Sara Dybris McQuaid deltog i demonstrationerne.

"Der var rigtig mange i min generation, som blev miljømæssigt vækket. Vi syntes, at bundvending, bunddød og fiskedød lød forfærdeligt. Jeg var med til demonstrationer, hvor vi blandt andet lagde døde fisk på trapperne til Fiskeriministeriet," husker hun.

oresundsbron peberholm 10 highTransnationale identiteter

Skiftet for Sara Dybris McQuaids relation til EU’s regionale samarbejde og dermed også til Øresundsbroen kom, da hun i slutningen af 90’erne flyttede til Belfast. Det konflikthærgede Nordirland befandt sig midt i en fredsproces, og pludselig så hun Øresunds-regionen med nye øjne.

"En vigtig del af fredsaftalen var det grænseoverskridende samarbejde. Det var også tydeligt, at det nordiske samarbejde blev brugt som model for fredsaftalen. Jeg skrev speciale om det, og jeg så, hvor betydningsfuldt det er at forbinde sig med hinanden og skabe transnationale identiteter. Mange ting gjorde, at jeg pludselig kunne se, hvor meningsfuldt det også var at skabe infrastruktur til den proces," siger hun.

Sammenligner grænseregioner

Sammenligningen af grænseregionerne Nordirland–Irland og Sverige–Danmark stoppede ikke i 90’erne. Sara Dybris McQuaid har sammen med to nordirske forskere, Elizabeth Crooke og Sara McDowell, for nyligt søgt midler til forskningsprojektet 'Boundaries and Belonging: Migration Experiences in a Changing Europe'. Med projektet vil Sara Dybris McQuaid og hendes kollegaer sammenligne Øresundsregionen med grænseregionen mellem Nordirland og Irland med særligt fokus på bevægelighed, identitet og migranter.

Integration nedefra

For at det Øresundsregionale samarbejde skal udvikles i den rigtige retning, er Sara Dybris McQuaid fortaler for, at integrationen bygges op nedefra med medborgernes perspektiv i fokus. Hun ser med bekymring på, hvordan Sverige ofte bliver brugt som skrækeksempel i den danske debat og vice versa.

"Noget, Øresundsregionen har gjort med succes er, at man har taget det hele ned på regionalt niveau. Man kan have en samtale om regionale samarbejder, som ikke nødvendigvis fanges af den nationale diskurs. Jeg synes helt klart også, at den måde, vi bygger integration på, skal være mere medborgerdrevet," siger hun.

Som gæsteforsker i Lund har Sara Dybris McQuaid oplevet både forskelle og ligheder mellem landene. 

Sproget ikke et problem
Pendlingen oplevede hun som mere besværlig end sine rejser til Aarhus på grund af aflyste tog og paskontrol, men den største forskel er, at freds- og konfliktvidenskab er et mere veletableret forskningsområde i Sverige. 

Hun er overrasket over den manglende sprogbarriere, og hun blev fascineret af, hvad der er at spise på den svenske side af broen.

"En ting, jeg blev overrasket over, er, hvor let det er at forstå hinanden. Det var let. Og I har nogle helt fantastiske slikbutikker. Min datter hedder Polly, så jeg har købt enormt meget Polly-slik til hende," siger hun.

Sagde nej tak til at danse

Interviewet er ved at være overstået, stopper Sara Dybris McQuaid op og fniser. Hun er kommet i tanke om en historie fra indvielsen af Øresundsbroen.

"Inden jeg blev akademiker, var jeg professionel danser. Da Øresundsbroen åbnede, blev jeg spurgt, om jeg ville optræde til indvielsen i et havfruekostume. Det ville jeg egentlig gerne, for på det tidspunkt havde jeg skiftet mening om broen. Men jeg syntes ikke, det var noget, jeg kunne gøre, efter at jeg havde lagt døde fisk hos Fiskeriministeriet. Det var jo næsten hykleri," siger Sara Dybris McQuaid og ler.

Sådan bliver der plads til 5 millioner indbyggere i Øresund City

– Unge skal redde øresundsintegrationen

Bureaukrati gør det svært for Øresunds kulturarbejdere

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: