tirsdag 16 juli 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 københavn

København skal være en bedre studieby

itu studerendeKøbenhavn er Danmarks største studieby med over 70.000 studiepladser. De mange unge har problemer med boligmangel, stress og ledighed efter uddannelsen. Københavns Kommune lancerer nu en strategi for København som studieby

Siden 2010 er mere end 30.000 unge 18–29 årige flyttet til København. I dag er der over 70.000 studiepladser i kommunen, og selv om der er opført ca. 4.900 nye ungdomsboliger siden 2010, og der er ca. 4.400 yderligere på vej, er der behov for endnu flere.
Københavns Kommune anslår, at der frem mod 2031 skal bygges endnu 12.000 ung-domsboliger, eller 1.000 om året.
Men flere boliger er ikke nok til at sikre de mange unge studerende et godt studieliv og en chance for også at finde et job i hovedstaden efter eksamen. Siden 2009 har mere end hver femte dimittend fra lange videregående uddannelser i København været ledige i mindst seks måneder det første år efter endt uddannelse.

Bedre studieliv
29. maj afholdt Københavns Kommune en konference for over 40 organisationer og andre aktører, for at diskutere, hvordan man skaber et studieliv med høj trivsel og mulighed for at indgå i stærke fællesskaber; hvordan man bedst formidler studiejobs og praktikpladser; og hvordan man gør Københavns yderområder til attraktive boligområder for studerende.
”København skal være en by, der tilbyder stærke rammer til de mange studerende. Derfor vil jeg blandt andet arbejde for mange flere studieboliger og et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, så de studerende kan få lov til at løse virkelige problemstillinger og komme hurtigere i job”, siger overborgmester Frank Jensen (S).
Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, mener at det er vigtigt, at de studerende tages med på råd, "så vi sammen kan sikre, at København også fremadrettet er en mangfoldig by, hvor studerende, elever og lærlinge kan få trygge rammer, indgå i bæredygtige fællesskaber og få en bolig, der er til at betale," udtaler han.
Den nye politik for København som studieby skal udformes på baggrund af input fra konferencen og skal være klar i slutningen af 2019.

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme