mandag 18 december 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 københavn

Ny formand for lokaludvalget

andree just vedgren closeup2013• Lokaludvalgets Lars Rimfalk Jensen siger farvel efter 10 år på posten. Han er flyttet til Marstal på Ærø. Ny formand er André Just Vedgren

"Jeg har pr. 1. april valgt at bosætte mig i Marstal på Ærø. Jeg ser tilbage på mange år med godt samarbejde/venskab - og håber at se dig igen, hvis du skulle komme forbi denne lille ø i det sydfynske ø-hav," skriver Lars Rimfalk i en farvelhilsen til sine samarbejdspartnere på Vestamager.

På lokaludvalgsmødet 21. marts blev André Just Vedgren valgt til ny formand. Han var indtil da næstformand. Ny næstformand er Kresten Thomsen. Den konstellation fortsætter til i hvert fald februar 2018, hvor der er nyvalg til lokaludvalget.

Lokal ildsjæl
André Just Vedgren er et kendt ansigt i Ørestad, og har været aktiv i det lokale foreningsliv siden han flyttede til bydelen – først i Ørestad Kulturforum og Ørestad Mobile Økohaver og i de seneste 10 år som formand for N/F Amager Fælled Økohaver samt bestyrelsesmedlem i en håndfuld andre lokale foreninger. Han har siddet i lokaludvalget siden stiftelsen og været næstformand siden 2010.
Ved siden af det frivillige engagement arbejder André som assistant director of IT development i 'DIS – Study Abroad in Scandinavia', og desuden som selvstændig it-konsulent.

lars rimfalk 2013Lars Rimfalk Jensens afsked med Amager Vest Lokaludvalg kom som en overraskelse for mange, men formandsskiftet var varslet i god tid, og det var på dagsordenen på mødet i Amager Vest Lokaludvalg 21. marts.
Lars er allerede flyttet til Marstal, hvor han har fået et gammelt hus at sætte i stand. Desuden har han allerede engageret sig i lokalpolitik som kandidat til kommunalvalget for lokallisten Ærø Plus, skriver Amagerbladet.

www.avlu.dk

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

euronews