mandag 30 marts 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 københavn

Sådan bliver der plads til 5 millioner indbyggere i Øresund City

oresund city imagine skaane 2København og Malmø er allerede Skandinaviens tættest befolkede byområde og tilflytningen forventes at fortsætte. Derfor skal der ske noget radikalt med integrationen i Øresundsregionen, mener to byplanlæggere, som forleden vandt en førstepris for deres forslag: Byg en ny metropol på tre øer midt i Øresund

• Byg København og Malmø fysisk sammen hen over Øresund, og gør 'Øresund City' til en europæisk metropol i superligaformat. Det er idéen hos arkitekt Urban Skogmar og byplanlægger Beryl Boonzaaier fra Sweco Architects Malmö.
De vandt forleden  en idékonkurrence om fremtidens Skåne - Imagine Open Skåne 2030 - udskrevet af Region Skåne og det svenske arkitektforbund. Deres vision har titlen 'Ge mig era trötta'. Inspireret af indskriften "give me your tired, your poor" på Frihedsgudinden i New York.

Som illustrationen viser er Ørestad City da også inspireret af Manhattan med sine  aflange og ultratæt befolkede øer mellem Amager og den svenske kyst. Men henvisningen til indvandringen i USA for mere end 100 år siden er også valgt fordi den dansk/svenske velfærdsmodel er blevet den nye magnet for alverdens emigranter. Fremfor nye grænser og øget kontrol vil Skogmar og Boonzaaiers markedsføre den skandinaviske idé om demokrati og velfærd. Der skal være mere plads i Øresundsregionen til udvikling, nye indbyggere og vækst.

"I Skandinaviens folkrikaste region, Öre­sundregionen, skapas en ny Europeisk metro­pol. Kopenhamn och Malmo byggs ihop fysiskt genom en tattbebyggd arkipelag... Innovationerna, naturen och narheten till kontinentens storstader gor den till en magnet for många av de manniskor, i Sverige och ovriga varlden, som vill bygga upp framti­dens hållbara storstad", skriver de to konkurrencevindere i deres oplæg.

oresund city imagine skaanePlantegninger fra vinderforslaget. KLIK på billedet og se hele vinderforslaget i PDF. Kilde: Imagine Open Skåne 2030.Plads til 5 millioner
Öresund City skal gøre plads til at regionen kan have omkring 5 millioner indbyggerei 2030. I dag bor 3,8 milloner i de to byområder.
Metropolen skabes ved at udgrave fire dybe render i havbunden. Mellem  renderne bruges jorden til tre nye kunstige øer. De dybe render sikrer, at den samme mængde vand kan strømme igennem Øresund som tidligere. Strande og vådområder  skal sikre, at vandmiljø og naturbevarelse bliver indarbejdet i den nye metropol.

Metro og havnetunnel
Ifølge forslaget skal Øresundsforbindelsen suppleres af en mængde mindre broer mellem øerne foruden en tværgående metrolinie. Faktisk har Malmø og København fornylig fået tildelt EU-midler til en undersøgelse af, hvordan der kan bygges en metrolinie mellem de to byer.

Også planerne om en havnetunnel i København tilføjes en helt ny dimension, hvis de to byer laver en 20 års plan for byudvikling i Øresund. Begge byer er ved at løbe tør for ubebyggede grunde, hvor der kan opføres nye boliger. Både i København og Malmø er der protester imod at bygge på naturområder. I København er der stor debat om byggeplanerne på Amager Fælled. I Malmø drejer debatten sig om naturområdet Åkermarken.

Kultur:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: