fredag 4 december 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Vandrerne myldrer til naturparken

naturpark amarmino olePå rekordtid er Amager blevet til en ny attraktion for landets vandrere.  Efter åbningen af 'Amarminoen' 9. oktober er folk strømmet til den nye vandrerute.

Det fortæller Jes Aagaard, der er biolog og naturvejleder i Naturpark Amager. Han vurderer at op mod 10.000 vandrere allerede har gået den cirka 27 kilometer lange rute.

"Der er for tiden et enormt behov for friluftsoplevelser blandt folk og allerede dagen efter åbningen, kunne vi se hvordan folk myldrede hertil for at gå ruten", fortæller han.

Amarminoen er mærket med turkis dråbeformede piktogrammer og snor sig gennem det vestlige Amager fra DR Byen til Dragør. Der er ifølge Jes Aagaard flere grunde til at den nye vandrerute er blevet så populær:

"Herude kan vi tilbyde et rum til fordybelse og ro, uden man bliver forstyrret af andet end lyden fra sine støvler og så tror jeg også vi med ruten er lykkedes med at vise Amager fra sin bedste og mest varierede side", vurderer han. 

En af de nye gæster er Ole Kolster. Han er pensioneret journalist, ivrig vandrer og er kommet hele vejen fra Svendborg for at gå Amarminoen. I hans verden har Amager altid været "meget flad", men nu er han overrasket over variationen i landskabet.
"Det er spændende at gå herude midt i naturen, samtidig med at man kan se byen ligger lige derovre", siger han og peger ivrigt ind på Københavns skyline gennem disen.
(Foto: Ole på vej ad vandreruten. Fotograf: Naturpark Amager).

Ny vandrerute fra DR Byen til Dragør Fort

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: