fredag 4 december 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Grævling registreret på Kalvebod Fælled

graevlingDer ventede et hold rævejægere noget af en overraskelse, da de i weekenden var på reguleringsjagt i Pinseskoven på Kalvebod Fælled.


Op af en såkaldt kunstgrav til ræve, sprang nemlig en grævling. Til både jægernes og den lokale skovfoged Sven Norups store overraskelse. Grævlingen er blandt de få store rovdyr, som lever i Danmark. Den kan veje op til 17 kilo og være 90 cm lang.

Der er for første gang nogensinde at grævlingen med sikkerhed er set i naturparken

"For 6-7 år siden blev der på et vildtkamera taget et billede af en grævling i Kongelunden og der har siden været spredte meldinger om grævling set i den sydlige del af Naturpark Amager", forklarer Sven Norup.

Da grævlingen kan blive op til 10 år gammel, kan der sagtens være tale om det samme individ, som har været i området hele tiden.
"Men vi ved det ikke med sikkerhed. Hvis der er flere grævlinger herude, skal de være gået over en af broerne til Amager, forklarer Sven Norup.

Ideelle levevilkår men problematisk for visse fugle

Mens naturparkens rolige omgivelser i syd er helt ideelle for grævlingen, kan den samtidig være et problem for dele af områdets fugleliv. Specielt de jordrugende vadefugle, som terner, strandskader og klyder:

"Grævlingen er et rovdyr, som blandt andet spiser æg, og derfor kan den være en trussel for den biodiversitet, der er særlig for Kalvebod Fælled," siger Sven Norup.

Om grævlingen

Der findes tre store rovdyr i Danmark: grævlingen, ræven og odderen. Af dem er grævlingen er den tungeste. Den kan veje næsten dobbelt så meget som ræven. Det er ikke mange mennesker, der har set en grævling. Den jager mest om natten, og så er den meget sky.

Grævlingen hører til mårfamilien, der består af små og mellemstore rovdyr med små afrundede ører. Alle mårdyr har duftkirtler under halen, som de bruger til afmærkning af deres territorium. De fleste mårer er gode svømmere. Grævlingen er et typisk natdyr. Den har en god lugtesans og en god hørelse - men den ser ikke særlig godt.

grævlingespor

Grævlingen findes i det meste af Europa - fra polarcirklen til Middelhavet - og østpå i en stør del af Asien helt over til Japan. Grævlingen indvandrede til Danmark for omkring 9000 år siden. Den er udbredt over hele landet - undtagen på Amager, Bornholm og andre øer. 

Grævlingen er let at kende. Den ligner ikke nogen andre dyr i Danmark. Hovedet er hvidt, med to brede sorte streger fra snuden op over øjnene og videre op over ørerne. Det ligner næsten en stribet maske. Snuden ligner en lille tryne. Grævlingen har en stor tyk krop med strid grå pels og fire sorte solide ben. Fødderne er stærke og brede, med lange klør på. De er udviklet til at grave med - især fødderne på forbenene. Grrævlingesporet viser tydeligt de lange klør.

  

Grævling (Meles meles)  Fakta om en gennemsnits-grævling
Længde (cm)
Krop: 67 - 90
Hale: 11 - 20
Vægt (kg)
Han: 9 - 17
Hun: 6 - 14
Vægten varierer med årstiden. Den er størst om efteråret - og mindst om foråret.
Skulderhøjde (cm)
(højde fra forpote til ryg)
Han: 40
Hun: 35
Kønsmoden  
Antal unger i et kuld 1 - 5 grise
Bestand i DK Anslået til 25.000 i 1977 og man regner med at bestanden har været nogenlunde stabil siden.
Jagt Grævlingen er fredet og må ikke jages i Danmark.

 

 
 

Foto: Colourbox. Tegning: Eva Wulff.

 

 

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: