søndag 31 maj 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Naturparken lidt før maj

naturpark faaroglam april kirsten degnForår for fuld udblæsning: Meget er aflyst på grund af coronaen, men heldigvis ikke foråret og det dejlige vejr vi har haft i de sidste uger. Jeg fornemmer også at skolebørnene nyder både det at være sammen igen, men også at der er så meget af skoledagen der forgår udendørs i denne tid.

Jeg bor næsten lige ved siden af Kalvebod Fælled skole, og hver dag ser jeg børn sidde i græsset og have undervisning, eller jeg møder dem når de tager på  travetur ud på fælleden, hvor de garanteret får nogle oplevelser, som en normal skoledag ikke giver. Jeg håber man tager lidt af det med sig, når der bliver normale tilstande igen.

Også fårene er kommet på græs, og det er tydeligt at de nyder det. I år blev de lukket ud i stilhed, i modsætning til sidste forår, da der var annonceret hvornår de skulle lukkes ud, med det resultat at der var så mange mennesker, at det skræmte dyrene og gjorde det til en mindre god oplevelse. I år fik vi mennesker ikke oplevelsen, men jeg er sikker på at både moderfårene og de nyfødte lam havde det meget bedre. De så i hvert fald ud til at nyde det, da vi den anden dag tog turen ud på arealet syd for Naturcentret, hvor de går og hygger sig. 

Jeg går en dag ud i Fasanskoven for at fornemme birkeskoven, mens den endnu har den sarte lysegrønne farve, og er gennemskinnelig – om bare et par uger er bladene mørkere og løvet dækker for meget af sollyset. Det er en fin tur i sol og blæst. Mange vandløb og grøfter er næsten udtørret, det er utrolig så hurtigt det tørrer ud igen efter al forårets regn. Køerne er også kommet ud på græs, de går stille og fredeligt og græsser her på ”savannen”. 

Også en tur langs Sydkysten ad Dæmningsvejen i flot solskinsvejr bliver det til, som altid en god oplevelse, med en frisk vind indover og masser af hurtige cyklister. I øjeblikket er der meget kalkaflejring på de store sten langs vandet som giver en flot farvespil i vandkanten når solen skinner. 

Jeg gør også ophold ved fugletårnene, men der er ikke noget særligt på færde i dag – jeg håber stadig på at få ørnene at se, endnu har jeg ikke været heldig, men de er der jo, siges der. Men masser af fugleliv er der alle vegne. Og alt grønnes og springer ud – det er om at nyde det mens tid er – lige pludselig er det sommer og det grønne er meget mere ensfarvet.

NATURPARKEN MIDT I APRIL

Naturparken i april 

naturpark faarogdaadyr april kirsten degnnaturpark sten april kristen degnnaturpark sydkysten april kirsten degn

 

 

 

 

 

 

 

Naturpark Amager i maj v. Martin Kunzendorf, Naturpark Amager.

FANG EN HORNFISK
Årets første hornfisk er allerede dukket op, men i begyndelsen af maj går det for alvor løs, langs dæmningen. Husk fiskekort og brug evt silketråd på fiskestangen. Se mere om hornfiskeriet her: Tag familien med på hornfiskeri.

LAMMENE ER TILBAGE
Det samme er islænderhestene og flere af kreaturerne rundt i naturparken. Husk at holde afstand - særligt også til lammene, der er helt afhængige af deres mor gennem foråret. Men nyd dem, fotografer dem og del dem også meget gerne med et #naturparkamager.

SE NATTENS SÆRLIGE UDSIGTER
Udnyt at nætterne bliver lunere og giv dig selv en sen time på den åbne del af stranden ved Kongelundsfortet, hvor man på klare nætter både kan se fyret ved Stevns Klint, stjerner og satelitter, samt nyde den svenske vindmøllepark blinke rødt.

NY BYENS VADEFUGLE
Det er og bliver et spektakulært syn at se vadefugle som rødben, ryler, brushøns, viber og mange andre indenfor samme synsfelt som Rådhustårnet og resten af Københavns skyline.. Det er særligt godt at se fra Villahøj, fra Sydmøllehøj og helt nede fra dæmningen ud til Køge Bugt. Har du hunden med derud, er det vigtigt du har den i snor, for ikke at skræmme fuglene af rederne.

TUSINDFRYD
Om få måneder er store dele af naturparken et enormt blomstermylder, men allerede nu kan du nyde det første. Der er tusinder af blomstrende tusindfryd på græsarealerne rundt i naturparken, som du kan flette kranse af, plukke eller bare nyde synet af.

BLOMSTRENDE RAMSLØG
Mens ramsløgsbladene efterhånden er blevet så store og grove, at de har mistet lækkerheden, er de ved at springe i blomst. Blomsterknopperne kan laves til kapers ved at salte dem et par døgn, hvorefter de lægges i almindelig syltelage.
Og deres hvide blomster er geniale i maden. Enten friske på en mad eller friteret i tempuradej.

SNOGENE SNOR SIG I FORÅRSSOLEN
Vores sorte slange med de to gule prikker i nakken, snor sig på varme tørre pletter rundt i naturparken lige nu. Det er hannerne, der netop er vågnet af dvalen og nu skal i gang med parringen. Derfor glemmer de lidt at gemme sig og kan ses på blandt andet Amager Fælled. 

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: