torsdag 13 december 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

International House slår dørene op for julehygge

jul the julekalenderInternational House Copenhagen inviterer til julehygge for både internationale og danske borgere 2. december

Ved arrangementet ’Christmas Coziness’ har internationale borgere mulighed for at opleve, hvordan danskerne fejrer decembers traditioner.

De kan bl.a. klippe-klistre deres egen julepynt, smage forskellige danske julegodter og deltage i fællessang, når den står på danske julesange. Dagen er desuden en mulighed for deltagerne for at skabe et netværk på tværs af nationaliteter. Det er gratis at deltage.

”Dagen viser nogle af de ting, som International House kan byde på. Der er plads til socialt samvær og hjælp til praktiske gøremål under samme tag.  Jeg er sikker på, at arrangementet kommer til at blive en mangfoldig præsentation af dansk julehygge,” udtaler kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT.:

’Christmas Coziness’ afholdes for tredje år i træk. International Houses har til formål at give tilflyttere fra udlandet en grundlæggende viden om f.eks. det danske boligmarked, de (u)skrevne regler på det danske arbejdsmarked og danske traditioner. Som noget nyt vil turister, der besøger Copenhagen Visitor Service i ugerne op til begivenheden, blive inviteret til at deltage og få en anderledes oplevelse med et indblik i danske juletraditioner.

Fakta
’Christmas Coziness’ afholdes 2. december i kl. 14-16 i International House Copenhagen, Gyldenløvesgade 11, 1600 København V.
For mere information samt gratis tilmelding, se:  https://ihcph.kk.dk/event/christmas-coziness-1
Se andre events her: https://ihcph.kk.dk/events/grid

International House Copenhagen er et offentligt-privat partnerskab. Huset rummer private virksomheder såvel som statslige og kommunale myndigheder, der yder services til borgere og virksomheder i 31 kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
I huset kan internationale borgere under ét tag få hjælp til papirarbejde, jobsøgning og til at skabe netværk, samt deltage i faglige og sociale arrangementer m.m. Virksomheder, der ansætter udenlandsk arbejdskraft, kan desuden få hjælp til at rekruttere, ansætte og modtage internationale medarbejdere. International House Copenhagen arrangerer årligt en lang række informative og sociale events, der har til formål at give internationale borgere en grundlæggende viden om f.eks. det danske boligmarked, de (u)skrevne regler på det danske arbejdsmarked og danske juletraditioner.
Læs mere om International House på www.ihcph.dk

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme