lørdag 25 november 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Vemodigt farvel til Ismageriet på Kongelundsvej

ismageriet sarah jonasIsmageriets to ejere håber at en 'ny entreprenant sjæl'  vil rykke ind på Kongelundsvej 116

• "Tre vafler og en literboks!"
10. maj skulle alle kunderne hos Ismageriet på Kongelundsvej have en literboks med is med hjem, plus en vaffel eller et bæger med det samme. Det føltes som om det var allersidste gang, man skulle smage ismager Kim Tøvlesø Simonsens berømte isvarianter. Og det var det også, i hvert fald på den næsten verdenskendte isbar på Kongelundsvej. For denne kølige og fugtige maj-aften var lukke- og slukkedag for Ismageriet på Kongelundsvej.

ismageriet 0268Køen var moderat, i forhold til stedets legendariske popularitet. Nu er der sat skilte op for døre og vinduer, og det kendte hjørne ligger øde hen.Sarah og Jonas havde tjansen i Ismageriet på den sidste aften på Kongelundsvej. Klokken 22 var det slut. De fortsætter med at arbejde hos Ismageriet i Mikado House i Ørestad Nord.

Ismageriet er dog ikke lukket men FLYTTET, som de store skilte på døre og vinduer også fortæller. Kim og hans partner Thomas Valentiner har nemlig åbnet et nyt stort ismageri i Mikado House på Rued Langgaards Vej nr.6E  i Ørestad Nord. Dertil kommer en filial i Søborg, så ismageriet lever i bedste velgående.

Bare ikke på Kongelundsvej, hvor parkeringsproblemer og naboklager til sidst tog livet af butikken. På Ismageriets facebookside er der mange sørgmodige kommentarer til beslutningen fra stamkunderne.
Men Ismageriet forklarer, at det  er logistiske årsager, som gør at de forlader Kongelundsvej.

ismageriet avisklipMinderne har man da lov at have. Her ses tavlen med avisklip fra Ismageriets fantastiske år på Kongelundsvej. Forhåbentlig bliver tavlen bevaret og hængt op i Mikado House?"Efter 12 gode år, er vi simpelthen vokset ud af rammerne, og uanset om vi så havde åbnet 5 andre butikker, ville det ikke løse problemet. Det tror vi imidlertid at det nye sted i Mikado House kan, og derfor er det på tide at Kongelundsvej får en ny entreprenant sjæl som passer ind i rammerne," skriver de til deres mange fans.

 

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

euronews