mandag 19 november 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Kunsten at sige god jul i karateklubben

karate jokokan 0646Eleverne og instruktørerne fra Jokokan Amager, Dragør og Ørestad Karate Skole, samledes til stor fællestræning og juleafslutning I Jokokan Dragørs lokaler i Hollænderhallen

• Ørestad Karate Skole har to søsterklubber på Amager, men kort før jul var alle klubber og hold samlet til juleafslutning i Hollænderhallen.
Alle  var iført gi (karatedragt), men træningen var anderledes end normalt.

Juleafslutningen blev afholdt, lige efter det store X-mas stævne for alle Jokokan skolerne i Danmark. Her havde mange eleverne været til graduering, og det havde resulteret i streger på bælterne, og nye bæltefarver. Det skulle selvfølgelig også fejres med manér

Der blev også tid til en omgang træning. Temaet var at lære at sige ’goddag’, og dermed byde sin makker velkommen. I den første øvelse skulle alle give deres makker hånden. 3 gange med den ene hånd, og 3 gange med den anden.
”På den måde er man venlig ved hinanden, og alle er glade,” forklarer mathis Isaksen fra Ørestad Karateskole.

Det kunne jo også hænde, at man mødte en person, der ikke var helt så venlig, og som i stedet prøvede at slå en.
I det tilfælde skal man så også bare give hånd, for at sige goddag, og så lede makkeren tilbage for så at udføre en skulderlås. Dette øvede deltagerne også til juleafslutningen.
”Hvis timingen er i orden, behøver det ikke være så svært! siger Mathis Isaksen.

Efter træningen blev der hygget julebag for både forældre, søskende og karateelever, inden der til sidst blev sagt god jul og godt nytår til alle kammeraterne.
Jokokan Ørestad træner i salen på Ørestad Skole hver tirsdag aften og søndag eftermiddag.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme