fredag 4 december 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

Venstre vil styrke biodiversiteten i Ørestad ved at så vilde blomster på ledige pletter

jens kristian luetken 2019Bierne skal tilbage til København, og derfor skal der være mange flere steder med blomster i København. Det er en let og billig måde at skabe gode livsbetingelser for bier og insekter på. 

Der er rundt omkring i byen ved kommunens institutioner, skoler og andre ejendomme flere steder uudnyttet jord, der ligger kedeligt hen med tilfældigt ukrudt, eller der er anlagt græs, der med jævne mellemrum slås. De arealer kan med fordel i stedet udnyttes til at fremme natur og biodiversitet ved såning af vilde blomster. Det kunne f.eks. være der, hvor motorvejen skærer igennem Ørestad.   

Bier, sommerfugle og mange andre insekter mangler fødekilder. De vilde blomster vil være til stor gavn for insekter og særligt gavnligt for de vilde bier, der ellers har mistet levebetingelser mange steder i dag. De vilde bier mangler vilde blomster. Med en frøblanding, der består helt eller delvist af blomster, opstår der områder, som fungerer som en slags ’tankstation’, hvor humlebier, sommerfugle og andre bestøvende insekter kan hente pollen og nektar i sommerperioden. 

Forslaget blev taget godt imod på det seneste møde i Borgerrepræsentationen den 29. oktober og skal nu viderebehandles i Teknik- og Miljøudvalget, hvor vi håber, at de øvrige partier vil være med til at slå et slag for biodiversiteten og samtidig gøre København til en mere blomstrende by. 

 

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: