• Astrid Aller (SF), medlem af BR
  • Debat

Luk naturen ind i byen

astrid aller 2017Insekter, smådyr og fugle har trange kår i vores by. Nu sætter vi gang i at lave bedre levesteder for dem - og samtidig gør vi byen bedre for mennesker.

SF har nemlig sat solide fingeraftryk på årets budgetaftale i København, og fået sat penge af til mere krat, pollenholdige blomster under vejtræerne, og frugttræer i parkerne. Det giver bedre leve- og ynglesteder til vores større og mindre dyr, som ellers må lede forgæves i vores kortklippede græs og ensartede buske. Samtidig betyder frugttræer i byens parker, at københavnerne kan opleve årstidernes skiften fra bare grene til blomstrende frugttræer og videre til modne frugter - og de kan vise deres børn, at maden fra køledisken faktisk kan komme fra naturen, som skaber mad til os, hvis vi passer godt på den. 

Alt i alt er drømmen et København med frugt og grønt, blomster og krat på gadehjørner og i parker, så naturen får en større plads til fordel for både biodiversitet og mennesker. 

Mere debat:
  • louise raaschou OKT 2015Det nye år kickboksede sin ankomst, men hvad, der ikke slår en ihjel, gør forhåbentlig en tyndere. Og i hvert fald nostalgisk efter gode, gamle ’19

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk