lørdag 22 februar 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

klimabrøler til fem milliarder kr.?

andreas petersen 2020 LJ09HOFOR har annonceret, at det ombyggede Amagerværk vil køre for fuld kraft i slutningen af januar. Et nyt kapitel i hovedstadens energiforsyning vil dermed blive skrevet. Amagerværket, der er nabo til den mere berømte Amager Bakke, er så blevet fuldt forvandlet til at brænde biomasse. 

Det længe ønskede farvel til kullene i Københavns energi er glædeligt. I Verdens Skove er vi alt andet end begejstret for, hvad kullene erstattes med. Flis og træpiller vil nemlig fremover dække 60% af varmebehovet i København. Det betyder, at gigantiske mængder skovbiomasse skal sejles ind for at holde københavnerne varme i vintermånederne. 

Klimagevinsten er også til at overse. Flis er generelt et dårligere brændsel end kul. Biomasse har alligevel længe været brugt til at sminke officielle klimaregnskaber, da det på papiret er "CO2-neutralt". Uanset hvor mange skove, der fældes, og hvor meget CO2, der kommer ud af skorstenen, så er resultatet på papiret et udslip fra HOFOR på 0 med de gældende regneregler for biomasse.

Dejligt for Københavns klimaregnskab, mindre godt for atmosfæren, der ikke kender forskel på CO2 fra kul eller flis. Samtidig er produktionen af biomasse potentielt skadelig for skoven og dens dyre- og planteliv, hvis der flises for meget eller i de forkerte skove. 

HOFOR påstår, at de kun bruger såkaldt “bæredygtig” biomasse. 

At brænde 1 million tons flis årligt med de nuværende mangelfulde krav til biomasse virker dog alt andet end bæredygtigt, hverken for skoven eller klimaet. 

Bliver de nuværende regneregler ændret til at være retvisende, så vil skiftet fra kul til flis på værket fremstå som det det er - en klimapolitisk brøler.

Replik fra Michael Schytz, HOFOR: Sådan arbejder HOFOR med bæredygtighed i biomasseindkøb

HOFOR på vildspor om “grøn” energi

HOFOR gør fjernvarmen grøn

HOFOR og den grønne energi

Kultur:

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: