fredag 6 december 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

Vi kræver at kommunen finder en ny løsning

karen heltoft murray 7819Københavns Kommune har besluttet at flytte et udsnit af Ørestad Skoles elever til midlertidige ’pavilloner’ på en parkeringsplads i nærheden af Amager Fælled Skole fra sommeren 2020. ’Pavillonerne’ ligger 4km væk fra elevernes distriktsskole, og de skal være der i 3 år.

Her vil børnene IKKE have adgang til en skolegård eller et udeareal, IKKE have adgang til idrætsfaciliteter og IKKE have adgang til egentlige faglokaler ud over et enkelt fysiklokale.

Ørestad Skoles bestyrelse og ledelse er kommet med adskillige forslag til løsninger, hvor børnene kan få lov til at blive deres trygge rammer i lokalområdet, men i sidste ende har Københavns Kommune altså valgt at vægte deres økonomi højere end vores børns trivsel: Det er nemlig billigere at genbruge ’pavillonerne’ ved Amager Fælled Skole end f.eks. at opføre nye i Ørestad!

Grunden til udflytningen er pladsmangel på Ørestad Skole, og på trods af at kommunen altid har været klar over det høje antal børnefamilier i området, er det alligevel kommet bag på dem at de skal gå i skole et sted! En stor del af klasserne har siden sommeren 2018 lånt lokaler på naboskolen (Kalvebod Fælled Skole), men naboskolen har nu brug for lokalerne.
Vi er en stor gruppe forældre, som simpelthen ikke vil finde os i at kommunen flytter rundt på vores børn som tal i deres regneark! Vi kræver, at Københavns Kommune genovervejer deres beslutning og tager forældregruppens meninger med i overvejelserne.
Vi kræver at Københavns Kommune finder en løsning, hvor vores børn kan forblive i Ørestad.

Vi er i gang med flere forskellige tiltag for at stoppe den absurde beslutning, vi har bl.a. startet en underskriftindsamling, vi er i gang med at undersøge om kommunen har overholdt loven i denne udflytning og vi vil forsøge at stable et møde på benene med Børne- og Unge-borgmesteren Jesper Christensen, så vi kan indgå i en dialog omkring problemstillingen.

Link til Underskriftindsamling

Facebook-gruppe ’STOP udflytning af klasser til pavilloner ved Amager Fælled Skole’

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme