tirsdag 22 oktober 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

Nej tak til kommunale barnepiger

karina bergmann LAKultur- og Fritidsudvalget - med undtagelse af undertegnede - har netop godkendt et nyt forsøg med ‘natteværter’

I Liberal Alliance er vi imod at bruge 0,4 mio. kr. på “planlægnings- og kompetenceudviklingsaktiviteter”, der skal lære natteværter at få folk til at dæmpe sig. Natteværter bliver også kaldt ‘tyssevagter’. Men uanset hvad man kalder dem, ændrer det ikke på at de ikke har nogen myndighed, men er ansat til at agere kommunale barnepiger ude i byen. Nej tak.

Som tidligere medlem af Bevillingsnævnet, kender jeg alt til udfordringerne, men mange af dem kan løses med mere renhold og flere toiletter i det offentlige rum, så folk ikke urinerer i opgange og baggårde. Derudover findes der allerede forskrifter for luft, lugt, støj og affald. Det er Københavns Kommunes Center for Miljøbeskyttelses ansvar at håndhæve dem. Dette er konkrete løsninger på konkrete problemstillinger, hvorimod natteværter er ren rundkredspædagogik.

Sagen er at restaurationsbranchen allerede er reguleret af restaurationsloven, rygeloven og miljøbeskyttelsesloven. Vil man som politiker imødekomme en branche - der ikke beder om særrettigheder - men blot om at blive fri for overregulering, kunne man starte med at rulle rygeloven tilbage.

En anden mulighed er at imødekomme de barer og natklubber, der søger om bevilling til kl. 05, 06 eller 07 om morgenen. Meget af støjen opstår nemlig når en beværtning lukker kl. 02 eller 03, og folk så står udenfor og diskuterer hvor de skal tage hen eller fortsætter festen i gaden. Lad dem blive indenfor til glæde og gavn for alle parter.

Af

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme