mandag 18 december 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

'Framing' Amager Fælled

erling holmPå Amager Fælleds byggefelt, Ørestad Fælled, regnede bomber og anden ammunition ned i årtier, og i disse mange år blev der gravet jord og dynget op til observationshøje, så de danske Jens'ers skud kunne bedømmes. Min far var en af dem

Hele området var allerede da fuldt af drængrøfter, så grundvandet sank.
 
For godt 15 år siden, da der skulle ammunitionsryddes, blev alle drængrøfter uddybet, og der blev gravet endnu mere. Kun derved blev området tilgængeligt.

Så al snakken om "uberørt urtidsnatur", "uberørt siden stenalderen" etc. er slet og ret løgn og latin.

"Der er ikke pløjet." Nej, det er meget værre, området er gennemgravet. Der er i øvrigt fyldt jord ind fra byggeriet af hospitalet på den anden side af metroen.  

Debatten om den uberørte Ørestad Fælled blev fra starten vinklet og drejet med henblik på at styre, hvorledes "den uforstyrrede urnatur" skulle diskuteres. Politikere, miljøorganisationer, Amager Fælleds venner og journalister gik hånd i hånd med at fokusere på enkelte elementer, så de - for dem - rigtige associationer kunne opbygges.

'Framing' kaldes det. En velkendt kommunikationsform for at promovere en bestemt holdning.

Manipulation kaldes også denne bevidste udeladelse af de faktiske forhold, der strider imod indholdet i den meningsdannelse, man ønsker.

Nej, Ørestad Fælled er kultur-natur. En kultur-natur der vil blive beriget med byggeri efter den vindende plan for byggefeltet. Sjældent er der set en plan, der tager så meget hensyn til og forener byggefelter med den omliggende natur.

Og så bygges der inden for det område som i sin tid blev udlagt til Ørestad i samarbejde med bl.a. Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. DN har undsagt deres ansvar i denne forbindelse og deltaget aktivt i framing og manipulation. Oven i købet imod bedre vidende, hvilket de også nægter. Virkeligt folk man kan have tillid til!

Rigtig mange folk som har været venner af Amager Fælled, har, når de har hørt ovenstående, reflekteret: "Jamen, de lyver jo !" - Nej lyver gør de ikke, men de fortæller kun det, der passer i deres politiske dagsorden. Ikke den ubekvemme del af sandheden. 

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

euronews