torsdag 21 september 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

Strandengen - ikke for børn?

louise hemmingsen DN 1724• To politikere fra Københavns Borgerrepræsentation – begge tilhængere af byggeplanerne på Amager Fælleds gamle strandeng, nemlig Carl Christian Ebbesen (DF) og Jakob Hougaard (S) – har karakteriseret strandengen som ”et tilgroet område af Fælleden, som ingen bruger”, og ”et utilgængeligt område for københavnerne (…) ikke et område, hvor man tager hen med sine børn”

Dette bruges åbenbart som argumenter imod at bevare strandengen som naturområde. Men netop fordi strandengen er en vildmark og ikke en bypark, kan den give os københavnere noget helt andet, end andre grønne områder i byen kan.

I disse år er der stigende fokus på betydningen af såkaldte blå-grønne infrastrukturer i bymiljøer. Adgang til blå-grøn infrastruktur giver brugerne et bedre mentalt helbred, ligesom det er relateret til en mere fysisk aktiv og sund livsstil. Det er også flere gange blevet påvist, at leg og ophold i naturen har en positiv effekt på børn, hvad angår bl. a. indlæringsevnen, koncentrationen og evnen til fordybelse. Naturen lader hjernen slappe af, så koncentration og opmærksomhed bliver genoprettet. Dette er ikke mindst interessant i hele den aktuelle diskussion om børns opmærksomhed i institutionsmiljøer med lange skoledage og stigende krav om at præstere kognitivt.

Men gør det nogen forskel, om vi finder vores ”åndehul” i vild natur eller i en tæmmet bypark? Flere undersøgelser har vist, at en rig biodiversitet yderligere forøger de positive mentale virkninger af blå-grøn infrastruktur. Det er påvist, at et rigt planteliv og antallet af voksesteder er vigtige for f. eks. at skabe rum for reflektion. Endvidere har forskningen vist, at brugere af grønne områder især lægger mærke til diversitet i plantelivet.

Også for børnene er der anderledes værdier at finde i den utæmmede natur. Naturen kalder på børns bevægelser og dermed også på deres sanser. Det gør byen ikke med dens lige linjer, rette vinkler og mure alle vegne. Når vi går i en by, møder vores blik hele tiden lineære strukturer, og det stimulerer kun venstre hjernehalvdel. Kreativiteten i højre hjernehalvdel bliver kun sjældent vakt, og indlæringen får sværere vilkår.

Blandt andet derfor er det et problem, at børn i dag kun kommer halvt så meget ud i naturen, som deres bedsteforældre gjorde, da de var børn. Og én af årsagerne er forældrenes manglende tid til at udforske det grønne. Derfor er netop beliggenheden af Københavns naturhistoriske kronjuvel et vægtigt argument imod at bebygge dette usædvanligt artsrige område. For Strandengen ligger faktisk midt i byen, blot et kvarters tid på cykel fra Rådhuspladsen. Fra den sti gennem Fælleden, der kaldes Kongevejen, kan man se ud over det grønne, toppede og afvekslende landskab, som et flertal på Rådhuset snart vil erstatte med synet af boligblokke.

Så snart man går uden for stien, må man være lidt ekstra opmærksom. Terrænet er ujævnt, og mellem græstuerne kan der være vådt. Men mere utilgængeligt er det heller ikke. Og der er andre gode grunde til at være ekstra fokuseret. Terrænet skifter hele tiden, og det samme gør vegetationen. Der er planter og insekter, som vi ikke ser noget andet sted i byen. Særprægede og smukke blomster viser sig. Det er sådan nogle oplevelser, ægte natur kan give os, som en friseret park ikke kan.

Derfor vil vi oprigtigt opfordre de føromtalte politikere til at tage deres egne eller andres børn en tur med ud på Strandengen og unde sig selv og børnene den berigelse, det er at opleve rigtig natur så tæt på byens hjerte. Det kan tilmed være godt for de kreative tanker, som vi har hårdt brug for inde på Rådhuset – nu og i de kommende generationer.

Godt liv:

Business:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

euronews