fredag 4 december 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

Bopælspligt. Skræmmekampagne om spøgelsesboliger

cecilia lonning 2015Der kører i øjeblikket en debat om boliger i København, hvor Socialdemokraterne og Enhedslisten giver indtryk af, at der findes en masse lejligheder, der står tomme, fordi der ikke er knyttet bopælspligt til boligerne

Påstandene er løse, og jeg vil gerne pille de hvide lagener af Lars Weiss (S) og Morten Kabell (EL), som fortæller spøgelseshistorier om døde kvarterer i byen.
 
Faktum er, at det er helt bevidst fra kommunens side, når vi ikke kræver bopælspligt i nogle få ejendomme. Som kommune har vi nemlig en fælles interesse med bygherren i at få sat et byggeri i gang, da det giver flere boliger, flere arbejdspladser og mere vækst. Derfor er det nogle gange en fordel ikke at kræve bopælspligt, da det øger antallet af mulige købere og dermed øges muligheden for at kunne sælge boligerne.
 
Lejligheder uden bopælspligt står sjældent tomme hen, som det ellers anføres af Lars Weiss (S). De bruges fx af udenlandsdanskere, der forventer at vende tilbage til Danmark og danskere, der bor og arbejder i udlandet, men som ofte er i Danmark. Også forskere, diplomater og specialister fra udlandet, som skal bo i Danmark i en længere periode, benytter disse lejligheder.
 
Derfor skal boligmanglen løses ved at bygge nyt, og ikke ved at spekulere i spøgelseshistorier. Endelig har transport- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) netop sat et analysearbejde i gang, som skal afdække, om der er behov for justering af reglerne for bopælspligt. Til sommer får vi resultatet af arbejdet, så lad os se, hvad konklusionen bliver – og så handle ud fra dette, frem for løse gætterier.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: