Konference om Ørestad-turisme

tourism moves oicc dec 2020Mandag 30. november afholdt Wonderful Copenhagen (WOCO) turistkonferene for aktører i Ørestad. 

Det foregik coronasikkert i auditoriet i KLP2-huset på Arne Jaobsens Allé i Ørestad City.

Ørestad har i år været udvalgt som pilotprojekt i WOCO's projekt 'Tourism Moves', som handler om at skabe oplevelser og attraktioner for turisterne i andre bydele og områder, end blot Indre by med Nyhavn og Den Lille Havfrue. Projektet i Ørestad har været stærkt påvirket af coronakrisen - for eksempel udeblev alle turisterne - men mange aktører i Ørestad har alligevel medvirket, bl.a. Ørestad Innovation City Copenhagen, By & Havn, Ørestad Avis, CobraCPH, Naturstyrelsen, Bibiana m.fl. Et af de konkrete resultater er et nye Ørestadskort, som viser vej til alle de lokale tilbud i bydelen.

På konferencen kunne de lokale turismeaktører dele viden og idéer, og høre om WOCOs kommende kampagner og værktøjer til de lokale turismeaktører. Budskabet var, at turisterne nok skal vende tilbage, og at de efterspørger unikke, lokale og personlige oplevelser på deres rejse. Også i Ørestad vil der igen være mange turister på hoteller, når store events som Em i fodbold, Tour de France etapeløb og VM i Badminton skal afvikles i København i de kommende år.

Turisterne er her! Nu skal de opdage Ørestad

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk