• Redaktionen
  • Business

Balder køber 74 lejligheder i Ørestad af Bonava

faelledudsigten II heightBonava Danmark - det tidligere NCC Bolig - har solgt 74 lejligheder i Fælledudsigten II i Arenakvarteret til den svenske ejendomsinvestor, Fastighets AB Balder

Ifølge Fastighetsnytt.se er prisen 175 millioner kr. Det skriver Byensejendom.dk.
Fælledudsigten II på Hannemans Allé 2 bliver lige nu bygget af Bonava - det drejer sig om to sammenhængende boligtårne på hhv. 10 og 13 etager med et samlet boligareal på 7.200 kvm. Boligerne forventes at være indflytningsklar i slutningen af 2017.
Catella Corporate Finance har ageret eksklusiv, finansiel rådgiver for Bonava i forbindelse med salget.

For Balder er transaktionen en del af en strategisk satsning på det danske marked.



"Vi har allerede 1000 boliger i København og Ørestad, og vi har planer om at udvide porteføljen endnu mere", siger administrerende direktør i Balder, Erik Selin.


Hos Bonava er der også glæde over den netop gennemførte handel.

"Vi er fortsat fokuseret på privatkundemarkedet, men har ambitioner om sideløbende at udvikle attraktive investormuligheder i Storkøbenhavn", siger administrerende direktør Torben Modvig. 



Kilde: Byensejendom.dk

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk