tirsdag 29 september 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader                    BUSINESS

Hvilken TECH brager igennem i 2020-erne?

tech shaping 2020 51TECH SHAPING 2020s: Årets store konference i Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) zoomede ind på de teknologier, som kommer til at sætte deres præg på det næste årti. Det kan være den nye kollega Inge, som er en robot med sit eget medarbejdernummer. En reol med 3D-printere i printerrummet. En DNA-test, som man selv får lavet og kan tage med til lægen. Eller en hel by der fungerer som et kæmpemæssigt batteri.

Hvilken ny teknologi kommer til at forandre vores samfund mest i de næste 10 år? Det var det store spørgsmål, da Ørestad Innovation City Copenhagen forleden satte en stribe eksperter stævne til konferencen TECH SHAPING 2020s i Ørestad. 

Konferencen foregik i den futuristiske mødesal i HUB3 på Arne Jacobsens Allé 13, som var fyldt så meget, som coronaforholdene tillod det. 

Her lagde Peter Terney, Ph.d. i kunstig intelligens og tech-ekspert, ud med en rundtur i de nye teknologier som står på spring til at ændre vores hverdag fundamentalt. 

"Vi ser en række nye teknologier, som er blevet så billige og så gode, at de står foran et kommercielt gennembrud. Men hvilke tjenester og hvilke produkter, vi alle sammen vil bruge dem til om fem år, det ved vi ikke endnu," sagde Peter Terney.

Han fortalte om IA, robotter, 3D-print og gensplejsning, og kom med eksempler på, at nogle af teknlogierne er meget tæt på at have relevans i alle menneskers liv. For eksempel er han ved at udvikle et svømmekamera i virksomheden Swoimcam. En prototype til kamerakassen har han og kollegerne selv lavet i deres printerrum, hvor der står en 3D-printer.

Genteknologien har han også haft gavn af på det helt personlige plan. Det hørehandicap, som hans søn har, satte han selv lægerne på sporet af, fordi han havde fået kortlagt sit eget genom gennem tjenesten 23andme.com. Den viste, at han havde en genvariation som kunne medføre Pendred Syndrom. Netop det syndrom, som hans søn lider af. Noget som lægerne ikke var kommet på sporet af, hvis ikke han selv havde lavet en test.

Efter oplægget var der spørgsmål fra salen, og her kom  Peter Therney med en opsang til dansk teknologipolitik.

"I Danmark rangerer teknologipolitik på linie med kirkepolitik. Der er ikke politisk interesse i at gøre Danmark til et foregangsland. Og det selv om vi faktisk ER et af de førende lande indenfor robot-tech. Men hvad med at satse på teknologiudvikling i forbindelse med klimapolitikken? Eller govtech eller sundheds-IT? Det er skuffende så få ambitioner man har fra politisk side," sagde Peter Therney.

tech shaping 2020 1693D-print skaber en ny dansk industri: Additive Manufacturing - herunder 3D-print - har potentialet til at kortslutte den globale forsyningskæde og trække tusindvis af arbejdspladser hjem til Europa. 

Der findes groft sagt tre måder at lave ting på. Ved hjælp af støbeforme, ved hjælp af fræsning, og ved at opbygge tingene lag på lag - også kaldet additive manufacturing.
Hver af metoderne har deres fordele, men med 3D-printer teknologien har additive manufacturing fået nærmest revolutionerende perspektiver. I dag kan man 'printe' alt fra små nanoprodukter til en båd på 30 meter. Teknologien kan bruges til at skabe proteser, kunstige organer og medicin. Hvis man mister sin egen designbrille, kan man selv printe en ny kopi ud. Materialerne man kan printe i, bliver flere og flere, senest er grafit blevet en del af dem. Additive Manufacturing giver mindre spild, mindre transport og mindre lagerbehov.
Da pandemien COVID-19 brød ud i marts, købte et hospital i Frankrig 20 3D-printere, som de kunne producere værnemidler med. Dermed var de ikke afhængige af varemangel og nedlukninger i andre lande. 
I de nyeste Airbus fly er en af skillevæggende i kabinen udviklet så den har maksimal styrke, men minimalt materialeforbrug. Den er selvfølgelig produceret af 3D-printere.
"Additiv manufacturing giver også designfrihed i små serier. Og det er en stor fordel at have produktionsapparatet tæt på. Den nye teknologi kan gøre os mindre afhængige af varetransport over store afstande. Måske er tiden hvor alt produceres i Kina ved at være forbi," sagde Frank Rosengreen Lorenzen, adm. direktør Danish AM Hub. 

tech shaping 2020s SNIPRPræcis redigering af kroppens bakterier: CRISPR teknologien bliver billigere og mere præcis i fremtiden. Dansk firma har udviklet en helt ny CRISPR metode, som betyder at man i fremtiden kan eliminere eller ændre på vores bakterier i kroppen.

Menneskekroppen består af rigtigt mange celler - omkring 10.000.000.000.000. Men faktisk indeholde kroppen lige så mange bakterier. Nogle er helt uundværlige, andre skadelige, og hvert menneskes sammensætning af bakterieflora er med til at bestemme, hvor syge vi kan blive, og hvad vi bliver syge af.
Det danske biotekfirma SNIPR BIOME har nu udviklet en teknik, som kan indentificere og eliminere uønskede bakterier i kroppen ved hjælp af gensplejsningsteknologien CRISPR. En teknologi, som normalt bruges til at ændre i vores arvemateriale (DNA). Men hos SNIPR BIOME er det baktierierne, som er i sigtekornet. CRISPR bruges til at  'redigere' i de bakterier, vi har i kroppen, ved at fjerne nogle af dem.
"Vi arbejder bl.a. på at finde en afløser for traditionel antibiotika, som flere og flere bliver restistente over for. Men bakterieredigeringen kan meget andet. Vi arbejder også med at finde nye kræftbehandlinger," fortalte Jakob Krause Haaber, Head of Delivery Technologies hos SIPR BIOME. 
Foreløbig har investorer satset 350 mio. kr. på det 25 mand store selskab. Samtidig har selskabet opnået patent på hele sin SNIPR teknologi.

tech shaping 2020 244En hel by som batteri: Ved hjælp af IoT, IA og blockchain kan man løse en af de helt store udfordringer ved omstillingen til bæredygtig elforsyning.

Der findes endnu ingen teknologi som kan lagre elektriciteten, som laves af Danmarks mange vindmøller. Når det ikke blæser, mangler energiselskaberne strøm, som skal importeres fra nabolandene. 
Men hvad nu hvis en hel by kan tilbyde sig som 'batteri'? IBM og Københavns Kommune er netop nu igang med et pilotprojekt, som skal gøre ideen til virkelighed. Ved hjælp af IoT (Internet of Things), kunstig intelligens og blockchain-teknologi skal tusindvis af pumper, lyskilder og ventilatorer i kommunengøres intelligente, så de med sensorer og aktuatorer kan registrere og regulere energiforbruget. I en situation hvor energiforsyningen har brug for at trække på "batteriet", skruer alle de tilsluttede enheder marginalt ned for deres forbrug. Og energiselskaberne får helt automatisk stillet de frigjorte kilowatt-timer til rådighed. 
Systemet er installeret i idrætshallen Hal C på Christianshavn, og kan snart rulles ud til kommunens øvrige 3500 bygninger. 
"For at gøre idéen til virkelighed, har vi først skullet udvikle en teknologi, som kan skabe 'kognitive bygninger' hvor alle strømkilder bliver intelligente og kan tale sammen. Det fortalte Kim Escherich, Executive Innovation Architect hos IBM, på TECH SHAPING 2020s.
"Vi har udviklet sensorer, aktuatorer og datasystemer for at kunne overføre strøm og data om strømforbruget. Men der har også været helt afgørende at udvikle en markedsplatform, hvor deltagerne kan få et overblik over deres behov og kapacitet, og både kan købe og sælge strøm. I en situation hvor energiselskaberne har for meget vindstrøm, vil de også gerne af med det hurtigt og her kan bygningerne så aftage lidt mere end de plejer. Vi har kort sagt forsøgt at lave en  transparent og digital forretningsmodel for elkapacitet," fortalte Kim Escherich og hans kollega, Andrea Ladegaard Pallesen, Senior Consultant, IBM.

tech shaping 2020 311tech shaping 2020 210

 tech shaping 2020 87

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: