lørdag 4 juli 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader                    BUSINESS

ØICC Medlemsprofil: Rune Bundesen, JT Denmark

rune bundesen jtdanmarkØrestad Avis bringer løbende medlemsprofiler af medlemmer i netværket Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC)

MÅNEDENS PROFIL: Rune Bundesen, Chief Strategy Officer i JT Denmark

Hvad er din primære interesse i ØICC?
Jeg har boet på Amager det meste af min ungdom og har haft virksomhedsadresse i Ørestad siden 2010. Det har været sjovt at se, hvordan Ørestad har udviklet sig. Det er helt tydeligt for mig, at vi står overfor en meget stor vækst i regionen og som led i dette, er det mit håb, at nye startups kan trives og blomstre her. En forudsætning for, at det kan ske, er, at vi skaber netværk, hvor vi kan dele erfaringer og samarbejde på kryds og tværs. I mine øjne er IØCC en perfekt platform til formålet. For mig er det et spørgsmål om synlighed i Ørestaden. Det er er vigtigt at kunne tiltrække de rigtige ansatte, og at kunne udnytte de synergier de omkringliggende virksomheder giver os. Vi er jo et samlet økosystem, helheden er meget vigtig.

Hvad er det bedste ved placeringen af din arbejdsplads?
Ørestad er perfekt for os. Vi har altid satset internationalt og haft ca. 80% af vores omsætning herfra. Ørestads placering i forhold til både lufthavnen og til centrum af København har givet os helt åbenlyse fordele i den rækkevidde vi har kunne have forretningsmæssigt, og på vores evne til at kunne tiltrække de rigtige kompetencer. Øresundsbroen har også givet virksomheden såvel som de ansatte muligheder, vi har ansatte der bor i Malmø.

Hvad er dine drømme eller ambitioner for det du arbejder med?
At blive ved med at levere verdens bedste IoT Connectivity Platform som Platform as a Service.

Hvad er det bedste ved den virksomhed du er en del af?
Jeg har altid være meget ambitiøs og nægtet at stoppe op bare fordi et eller andet projekt er stort eller uoverskueligt. De sidste 18 år har lært mig, at stort set intet problem er for svært til at løse, bare man tænker sig om. Det motiverer mig at nedbryde sådanne barrierer sammen med mine medarbejdere og kolleger. Det er lykkedes at skabe en sådan kultur, og dette var i sig selv det første mål. Sammen arbejder vi på, at skabe innovative total-løsninger inden for vores fagområde og på at få det udbredt i markedet. Der er jo ingen pointe i at lave et produkt der ikke ibrugtages. Jeg tror det bedste er at skabe noget unikt sammen og se at man sagtens kan gøre en reel forskel selv i en verden der er domineret af mega-koncerner med helt andre ressourcer stillet til rådighed.

Hvor eller hvornår tænker du bedst, og hvad læser du i øjeblikket?
Jeg tænker rigtigt godt i formiddagstimerne og om aftenen. Det er her ideerne dukker op. Men ideer kræver gødning og dem henter jeg ved at rejse til kunderne og investere tid og energi på at forstå deres konkrete udfordringer og behov. Når jeg vil koble af holder jeg meget af at læse Murakami, Japan har altid fascineret mig og Murakamis skrivestil er meget indlevende. I øjeblikket læser jeg Jordan Petersons "12 Rules for Life". Den er meget tankevækkende og indsigtsfuld.

Kultur:

Godt liv:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: