mandag 19 november 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader                    BUSINESS

Bellas bygherrer klar til sidste etape: En business-by med handelstorv

bella business kvarterpladsenBellakvarter får nyt erhvervsområde i forlængelse af de eksisterende boligområder Bellarækkerne og Karrékvarteret

• For kun tre år siden startede byggeriet af Bellakvarteret - en helt ny mini-bydel omkring Bella Center til en samlet anlægssum på 8 mia. kroner. Først skød rækkehuskvarteret Bellarækkerne op langs med Center Boulevard. Og i år ventes karrékvarteret langs C.F. Møllers Alllé og Ørestads Boulevard at stå færdigt.

Tredie etape af forvandlingen af Bella Centerets arealer skal foregå nord og øst for Bella Center, hvor der er lavet lokalplan for et erhvervsområde, et handelscentrum, parkeringshus og ny messehal til Bella Center.
Det er Bella Centers nye ejer, Solstra Capital, som har udarbejdet den nye plan for centeret i samarbejde med COBE Arkitekter og Københavns Kommune.

En by omkring et kongrescenter
Den gamle Hal H langs med Ørestads Boulevard skal nedrives til fordel for et bykvarter med modebutikker, restauranter og caféer ud mod Bella Center station. Bella Center Copenhagen skal være det dynamiske magnetfelt, der tiltrækker folk fra nær og fjern.

'Bella Business' udgør 130.000 kvm. kontor og erhverv i områdets nordlige ende. Det nye erhvervsområde får Hotel Bella Sky til nabo. Tegnestuen COBEs grundlægger, Dan Stubbergaard, der sammen med Vilhelm Lauritzen Arkitekter, står bag masterplanen for Bellakvarter, fortæller:

”Det superspændende her er, at man laver en levende by rundt om et konferencested. Ser man i et internationalt perspektiv, er det faktisk en ret unik udviklingsstrategi for en konferencedestination. Men vi tror på, at folk vil have noget andet og mere end at sidde i en konferencebygning, og vi tror på, at der kan være en synergi mellem besøgende, beboere og forretningsdrivende”.

2300 p-pladser
I hele Bellakvarteret etableres op til 2.300 parkeringspladser til Bella Center Copenhagen, som vil stå til rådighed for kvarterets beboere og erhvervslejere, når de ikke anvendes af konferencegæster og messebesøgende. Erhvervslejere i Bella Business kan parkere i tilhørende parkeringshuse maks. 100 meter fra kontoret, eller i en parkeringskælder direkte under kontoret.
Erhvervsrådgiverfirmaet Newsec Advisory har efter et udbud vundet opgaven at finde lejere til alle erhvervslejemål i Bella Business. Newsec har erfaring med byudviklingsprojekter, som f.eks. Carlsberg Byen og Scanport.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.