mandag 18 december 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader                    BUSINESS

Ørestads fodterapeut er årets fodterapeut i Danmark

daniel madsen 2017Fodterapeut Daniel Madsen fra Ørestad Klinik for Fodterapi i Bellahus, har netop modtaget prisen 'Årets Fodterapeut 2017-2018' fra organisationen Danske Fodterapeuter

Daniel Madsen driver Ørestad Klinik for Fodterapi – fodexpert.dk, der ligger ved Bella Center metro-station.

Overrækkelsen fra Danske Fodterapeuter skete 4. november 2017.  Danske Fodterapeuter har ca. 1800 medlemmer. Prisen kan efter indstilling fra andre fodterapeuter tildeles personer der er en oplagt rollemodel for hele faggruppen, der er nytænkende og kommer helt ud over rampen, eller som brænder igennem på en helt særlig måde over for patienterne.

I begrundelsen for tildelingen af prisen blev det nævnt, at Daniel Madsen er en dygtig og pligtopfyldende fodterapeut, han er medlem af censorkorpset ved Fodterapeutskolen i København, og han har deltaget i tilblivelsen af de danske standarder for fodterapi-virksomhed vedr. den såkaldte ”akkreditering” – kvalitetssikring af sundhedsydelser i Klinik for Fodterapi. Desuden arbejder Daniel Madsen ofte sammen med Danske Fodterapeuter og er med til at guideandre fodterapeuter til gavn for standen.

"Jeg er stolt og glad over at have modtaget prisen. Jeg sætter en ære i altid at være på et højt fagligt niveau og gøre mit bedste på alle fronter og bestræber mig på at hjælpe andre fodterapeuter til at gøre deres bedste. Det er også spændende at videreudvikle fx processer og anvendelsen af materialer til specialfremstilling af indlæg til fodtøj. Dette har fx gjort, at jeg kan fremstille indlæg, der både er lavet af et stærkt og tyndt materiale samtidig med, at de giver optimal støtte – og kan fås med hjem samme dag. Det er vigtigt for mig, at jeg altid kan stå inde for, hvad jeg laver," siger Daniel Madsen.

Den fulde begrundelse for tildelingen kan findes på YouTube her: youtube.com/watch?v=OjVhZ6u5v10

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

euronews