lørdag 22 februar 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader                    BUSINESS

Bureaukrati gør det svært for Øresunds kulturarbejdere

Image
Violinist Rhona Duncan fra Malmø Symfoniorkester er bare én af mange internationalt anerkendte kulturarbejdere i Øresudnsregionen.
Öresundskomiteen vil udvikle en kulturpolitisk strategi for Øresundsregionen. Målet er at kulturarbejdere, især musikere, uhindret skal kunne tage freelancejobs på begge sider af sundet. Idag er det alt for bøvlet.

Allerede 29. maj vil komiteen rejse et krav om forenkling af tilværelsen for freelance kulturarbejdere over for de to landes politikere. Det vil ske på det årlige Øresundsting. Arrangementet holdes i år i Roskilde i anledning af 350-året for freden i Roskilde.

Den nye kulturplan kan ganske vist ikke nå at blive færdig til denne lejlighed, men begge landes kulturministre (i skrivende stund har kun den danske takket ja) vil blive stillet over for en række krav og ønsker.

Den kulturpolitiske arbejdsgruppe ledes af Rolf Tufvesson (kristendemokraterne), formand for kulturnævnet i Region Skåne.

- Vores hovedbudskab er, at en ny kulturpolitik skal bygges på stærke regioner, deriblandt Øresundsregionen, siger Rolf Tufvesson.


Freelanceres situation diskuteres
Freelance kulturarbejdere og deres arbejdsgivere rammes af grænsehindringerne, eftersom det især er inden for kulturbranchen, at det er almindeligt med korte ansættelser på en uge eller to.

For eksempel veksler musikere ofte mellem korterevarende job i forskellige orkestre på hver sin side af Øresund, og det giver problemer i forhold til a-kasse og socialsikring. Problemerne bevirker, at nogle siger nej til engagement i nabolandet.

Problemet blev diskuteret for nylig, da Öresundskomiteen, Øresunddirekt og Arbetsförmedlingen Kultur i Malmö samlede repræsentanter fra begge lande for blandt andet sygesikring, skattemyndigheder, a-kasse, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.

Sture Carlsson, direktør for forbundet Svensk Scenkonst, brancheorganisationen for arbejdsgivere inden for scenekunst, er forbløffet over de komplicerede regler. Arbejdsmulighederne for freelance kulturmedarbejdere i Øresundsregionen er positive. Det er derfor ekstra vigtigt, at regler og administration ikke hæmmer udvekslingen.

- Især for musikere, som jo er uafhængig af sprog, ville et fælles arbejdsmarked være særdeles fordelagtigt. Generelt er det sådan, at antallet af fastansatte inden for underholdningsbranchen er dalende, mens antallet af freelancere er stigende. Jeg ved, at mange arbejdsgivere, heriblandt Danmarks Radio, er bekymrede, siger Sture Carlsson.

Kultur:

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: