fredag 4 december 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Arenaen bygget til byliv - som aldrig kom

royal arena nick vikander 1Royal Arena har åbne facader og plads til butikker, restauranter eller kontorer i stueetagen. Men området er blottet for liv og aktivitet, og det var slet ikke meningen da byggeriet blev vedtaget for 8 år siden. En beboer i Ørestad har nu klaget til Københavns Kommune over at Royal Arenas ejere anvender bygningen 'ulovligt'.

"En åben stueetage og et offentligt tilgængeligt plateau i første sals niveau, som inviterer til byliv med trapper til ophold, og attraktive byrum, der giver plads til ophold i sol og læ." Sådan lød dommernes lovord, da designkonkurrencen for Royal Arena blev afgjort i 2012. Vinderne var arkitektfirmaet 3XN,
"Vinderprojektet (...) rummer store by- og bygningsmæssige kvaliteter og har potentiale til, at Copenhagen Arena kan blive omdrejningspunkt for både spektakulære oplevelser og et levende og aktivt byliv" sagde adm. direktør Flemming Borreskov fra fonden Realdania, som havde skudt 325 mio. kroner i projektet.

I arenaens stueetage ligger der bl.a. en bar og en restaurant. Der er også lokaler som kan indrettes til butikker eller andet erhverv. Trappeforløb og pladser inviterer til byliv og lokale aktiviteter. Politikerne i Københavns Kommune vedtog da også lokalplanen for arenaen, og forestillede sig endda, at arenaen kunne bruges af lokale idrætsforeninger, når der ikke var koncerter eller sportsbegivenheder. Men ingen af de lokale bylivsaktiviteter er blevet til noget. øde hen. Til daglig ligger areanen og udeområderne omkring den øde hen. 

royal arena restaurant"Jeg var ind i baren en gang, da jeg var i Royal Arena til et event. Rummet var rigtig fint. Men den er baren langt størstedelen af tiden. Selv om det kunne blive til en fantastisk lokal bar, hvis det var åbent mellem events, og hvis de forsøgte at 'reache out' til os, der bor i området," fortæller Nick Vikander.
Han er beboer i Ørestad Syd og medlem af Amager Vest Lokaludvalg. I juni måned i år sendte han en klage til Teknik- og Miljøforvaltningen. Han skriver i klagen, at "den måde, Royal Arena driver deres vestlige, østlige, og sydlige stueetage facader, er i strid med lokalplan 398 for Ørestad Syd, tillæg 1 (aktiv/udadvendt stueetage)."

"Jeg synes at Royal Arena er et flot vartegn for Ørestad, og de store koncerter og idrætsbegivenheder er et plus for Ørestad. Men arenaen fylder meget i bydelen, og defleste dage er den blottet for liv. Ingen af de fine hensigter om at arenaen skulle give noget tilbage til bydelen er blevet til noget," siger Nick Vikander. Han tilføjer, at hans kritik ikke er rettet imod Royal Arenas ledelse, men imod ejerne af arenaen, som er Københavns Kommune og fonden Realdania.

"Problemet ses jo også andre steder i Ørestad. De store ejendomsejere kan ikke se nogen økonomisk fordel i at aktivere deres stueetager mod gaden. Men i dette tilfælde er ejeren bl.a. Københavns Kommune, Der står i lokalplanen at stuetetagen skal være aktiv og udadvendt. Men kommunen har ikke taget nogen initiativer overhovedet for at skabe aktivitet i huset," siger Nick Vikander.

nick vikander arena nov 2020 portraitHan har indsendt en formel klage til Teknik- og Miljøforvaltningen, om at lokalplanens bestemmelser for arenabyggeriet ikke er overholdt. Alle borgere kan indsende sådanne klager, som undersøges af forvaltningen, men uden at klagerne kan forvente at modtage svar tilbage. Ved redaktionens slutning har Ørestad Avis ikke modtaget svar fra forvaltningen, om klagen fører til at evt. bygherre, grundejer eller andre vl modtage nogen former for påbud eller forbud i forbindelse med de tomme lokaler i Royal Arena.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: