tirsdag 20 oktober 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Ny vandrerute fra DR Byen til Dragør Fort

amarmino skilt24 kilometer afmærket vandrerute snor sig gennem Naturpark Amager.

Borgmestrene fra Taarnby og Dragør indviede i fredags den ny-afmærkede 24 kilometer lange vandrerute. Begge borgmestre havde en skoleklasse med sig, som forinden havde prøvegået hver deres strækning.

Ruten er afmærket med turkis dråbeformede piktogrammer, inspireret af Amagers geografiske form. Den  snor sig gennem store dele af Naturpark Amager mellem DR Byen i nord, over Sydvestpynten i syd og Dragør Fort mod sydøst. 

Ruten er det første fysiske tiltag, som binder hele Naturpark Amager samarbejdet sammen. Og det glæder naturvej-leder Jes Aagaard fra Naturstyrelsen, der står bag ideen. 

"Det har i mange år været en drøm at skabe et tydeligt rum til fordybelse og en rute til naturoplevelser igennem Amagers storslåede og forskelligartede natur," udtaler Jes Aagaard.

Han understreger også det unikke i at den besøgende hele tiden befinder sig midt i hovedstaden. 

Bag ruten står partnerskabet i Naturpark Amager, der består af Naturstyrelsen, By & Havn, Københavns Kommune, Tårnby Kommune og Dragør Kommune. 

Partnerskabet har besluttet at kalde ruten for 'Amarminoen'.

npa kort amarmini

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: