lørdag 19 september 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Redningsplan for træer ved Lavetten

lavetten orestad syd traebedFlere af træerne ved Lavetten i Ørestad Syd er gået ud. Hjælpen er på vej.

Træbedene ved Lavetten på hjørnet af Asger Jorns Allé og Richard Mortensens Vej har haft svære betingelser i deres første leveår.  Flere af træerne er gået ud, og grundejerforeningen har måttet fjerne omkring 15 træer på området. 

Nu arbejder G/F Ørestad Syd og bygningsejeren Balder på en redningsplan. Træerne vil blive erstattet i løbet af efteråret.

Grundejerforeningen plantede i december 2019 100 nye træer, hvilket bragte antallet af nyplantede træer op på 450. Den faglige vurdering lyder blandt andet på, at mange af træerne ikke stod til at redde under de eksisterende jordforhold, og fordi de ikke fik nok vand i etableringsfasen. Især de første måneder af forårssæsonen er kritisk for nyplantede træer, der kontinuerligt skal vandes for at kunne etablere sig. Nu plantes der  nye træer, hvor der er behov. Desuden er der tilført flere blomster i blomsterbedene. I træbedene ud mod Richard Mortensens Vej bliver der i efteråret udlagt såkaldte engmåtter, som skal give et mere vildt, englignende udtryk under træerne.

Det oplyser GFS Ørestad.

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

DEBAT: