lørdag 19 september 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Netto, Føtex Food og et apotek på vej til Bellakvarter

bellakvarter metropladsen onlineForeløbig findes det slet ikke, men planlægningen af det nye bymiljø ved den kommende Metroplads ved Bella Center metrostation er godt på vej. Inden længe starter nedrivningen af den gamle messehal langs Ørestads Boulevard.

Området bliver den nye ind-gang til Bellakvarter og Bella Center Copenhagen. Her forventes en stor menneskestrøm fra kvarterets beboere, erhvervsfolk og besøgende, som skal til og fra området med metro eller bus.

Nu offentliggør Bellakvarter A/S tre kommende butikker på torvet. Det er hhv. Føtex Food og Netto samt et lokalt apotek.

Supermarkederne får hver et lejemål på 1.200 kvm., mens apoteket får et lejemål på 140 kvm. 

"Bellakvarter er et spændende blandet bykvarter med mennesker i alle aldre og med hver sine behov. Her spiller Føtex Food og Nettos forskellige koncepter og formater godt sammen og skaber en god synergi, som vi ved, at kunderne elsker," udtaler Carsten Hadsbjerg, Head of development hos Salling Group, som direr Føtex og Netto.

I alt skal der være butikker og caféer på 3.600 kvm. i området ved metrostationen, så der er plads til flere. Bellakvarter søger derfor lejere til butiks- og cafélejemål fra 45-327 kvm. i stueetagerne. Man ønsker at tiltrække både detail- og serviceerhverv. Særligt ønskes en bager og en café, som begge får mulighed for udendørsservering. 

Dertil giver en række mindre lokaler mulighed for at åbne forskellige former for take away, frisørsalon, isbutik eller lignende, skriver selskabet. 

Nedrivningen af den gamle messehalestads Boulevard går snart igang, så byggeriet af Metropladsen kan starte. Butikkerne kan åbne i 2. kvartal 2023. 

www.bellakvarter.dk/nyheder

Bellakvarter søger spændende butikslejere

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

DEBAT: